Erhverv
Nybyggeri og ombygning
Hvis din virksomhed skal bygge nyt, bygge om, rive ned, eller hvis du ønsker en anden anvendelse af virksomhedens bygninger, skal du søge om tilladelse i Byggesagsafdelingen. Det samme gør sig gældende, hvis du ønsker at have virksomhed i egen bolig.
Sådan søger du om tilladelse
Via Digital Offentlig Byggesagsbehandling kan du lave og sende din ansøgning.
Her får du fuldt overblik over alle de informationer du skal bruge for at starte en effektiv kommunikation med kommunen om din byggesag.
For at logge på systemet skal du enten oprette dig som bruger eller bruge din digitale signatur / NemID.
Ønsker du en forhåndsdialog inden du søger, skal du sende en mail til byggesag@gladsaxe.dk. I denne mail skal du fortælle hvad du ønsker at tale om og gerne vedhæfte nogle skitser.
Mangler du tegninger fra det tidligere byggeri? Anmod kommunen om adgang til Weblager - her kan du se alle tidligere sager på ejendommen. Dette gøres via mail til byggesag@gladsaxe.dk
Gladsaxe Kommune har ikke offentlig adgang til WebLager, hvorfor du skal bede om at få tilsendt et brugernavn og password.
Specielle forhold
Husk at tjekke om der er forhold til anden lovgivning der skal overholdes. Måske kræver dit byggeri tilladelse fra anden myndighed eller afdeling i kommunen. Tjek listen med kommunens dokumentationskrav.
Ved brandfarlig virksomhed er der specielle regler om brandforebyggelse.
Kommunens sagsbehandlingstid
Hvis ansøgningen overholder de lovgivningsmæssige bestemmelser, vil du få en godkendelse i løbet af 14 dage.
Hvis der er tale om en dispensationsansøgning, må du forvente en længere sagsbehandlingstid - en-tre måneder. Dette skyldes, at der skal være tid til naboorientering og eventuelt politisk behandling i Trafik- og Teknikudvalget (TTU).
Hvis projektet nødvendiggør en lokalplanændring, er sagsbehandlingstiden mindst seks måneder.
Hvad koster det
Gebyr for sagen afhænger af projektets størrelse
Yderligere information
Skulle du mon forventning støde på fejl eller mangler i systemet er du velkommen til at sende os en mail på byggesag@gladsaxe.dk med en beskrivelse af fejlen.
Kontakt
Åbningstider
Telefontider
Ledelse
Erik Scheldon

Miljø