Rusmidler
Dette spørgsmål kan man ikke svare klart på. Men fakta er, at du kan blive afhængig og pådrage dig varige skader på kroppen af begge dele.
Rusmidler til ændring eller regulering af sindstilstand
I vores samfund bruges en lang række stoffer for at ændre eller regulere sindstilstanden. Disse stoffer har forskellig virkning og kemisk sammensætning og tages med forskellige formål. Virkningen går fra de svagere stimulanser, som f.eks. kaffe, te og tobak, til regulære giftstoffer, med en voldsom effekt på adfærd og bevidsthed, f.eks. alkohol, opiater (Heroin, morfin), centralstimulantia (Kokain, Amfetamin, Ecstasy), benzodiazepiner (tabletter) og hash.
Alle rusmidler kan per definition være vanedannende.
Stoffer og tabuer
Stoffer er i alle kulturer omgærdet af indviklede tabuer og ritualer. Det er i orden at drikke alkohol, når vi er til fest og skal more os, og at tage nervemedicin for at dulme nerverne, når vi er oprevne.
Hvis nogen derimod finder på at tage nervepiller for at more sig eller drikke for at dulme nerverne, vil mange betegne denne som pille- eller alkoholmisbruger.
Formålet med at bruge stimulanser
Formålet med indtagelsen varierer. Rygeren ryger for at stimuleres og samle sine tanker, eller for at nyder smagen af en god pibe tobak. En stor del af befolkningen arbejder under påvirkning af koffeindrikke, kaffe og cola, og mange ville være ilde stedt uden disse daglige stimulanser.
Fælles for alle rusmidler er at indtagelsen fremkalder forandringer i hjernens belønningssystem.
Misbrug eller brug af stimulanser
Da det i dag er et relativt lille antal psykoaktive stoffer, som anses for acceptable og nødvendige, er de fleste af de stoffer forbudte. Det er de stoffer, man sædvanligvis betegner "narkotika". Dette er rusmidler, som samfundet af historiske, sociale, politiske og kulturelle grunde betragter som særligt farlige og skadevoldende.
De mest udbredte narkortika
De mest udbredte narkotika er hash, amfetamin, kokain, LSD, ecstasy og heroin. Hertil kommer, efter vores erfaring, et stort ulovligt salg af receptpligtig medicin som f.eks. nervemedicin.
Narkotika er betegnelsen for mange forskellige stoffer. 'Narkotika' bruges ofte om alle de psykoaktive stoffer, der er forbudte (undtagen som lægemidler). Men begrebet dækker over mange stoffer med meget forskellige virkninger og risici.
Nogle eksempler:
- Stoffer, der især virker beroligende: hash, heroin
- Stoffer, der især virker stimulerende: amfetamin, kokain, ecstasy
- Stoffer, der især giver hallucinationer: lsd, meskalin, psilocybinsvampe
Unges misbrug af hårde stoffer er i væsentlig stigning. Specielt i weekender og til fester eksperimenterer unge i dag med såkaldte "party-stoffer". Her snakker vi specielt om ecstasy, amfetamin og kokain.
Fakta om de mest udbredte stoffer blandt unge
Vi har forsøgt at indsamle faktaoplysninger om de mest udbredte stoffer blandt unge, for at give et nuanceret og bredt billede af virkninger og bivirkninger.
Vi har i vores arbejde med at finde materiale haft stor gavn af blandt andet Netstof.dk, samt Sundhedsstyrelsens foldere: "Værd af vide om…"
Kontakt
Telefontider
Kontaktperson
Helle Damgaard
Telefon: 20 15 60 55
Kim Grouleff
Telefon: 30 58 78 84

Stoffer