Lovgivning

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i kommunerne er ikke lovpligtigt, men ikke desto mindre gør forskellige love og regler sig gældende for de involverede personer:

Skolerne
Skolerne er ikke forpligtede til at undervise i andre kriminalpræventive emner end misbrug.

Heldigvis beskæftiger de fleste skoler sig alligevel med kriminalitetsforebyggende emner og arbejder i den forbindelse sammen med politiet, som bl.a. kan komme og fortælle om relevante emner. 

Socialforvaltningen
Socialforvaltningen skal føre tilsyn med de forhold, som børn og unge under 18 år lever, under. Det skal ske, så kommunen tidligst muligt kan få indsigt i og gribe støttende ind i forhold til utilfredsstillende forhold. 

Politiet
Politiets opgave er at sikre sikkerhed, fred og orden og at sikre overholdelsen af love og vedtægter. De skal også forsøge at forhindre forbrydelser og efterforske forbrydelser.

Underretningspligt
Generelt har alle borgere pligt til at underrette kommunens socialforvaltning, når de får kendskab til, at et barn eller en ung lever under forhold som bringer dets sundhed og udvikling i fare. Offentligt ansatte, ansatte i selvejende institutioner, ansatte ved opholdssteder, krisecentre mm. skærpet underretningspligt i kraft af deres arbejde. 

Anmeldelsespligt
Ifølge straffeloven har alle, der får kendskab til en planlagt forbrydelse, der medfører fare for menneskers liv eller velbefindende, pligt til at forsøge at forebygge forbrydelsen ved fx at anmelde den til politiet. Denne pligt gælder forbrydelser, der endnu ikke er begået, men moralsk set har alle også pligt til at anmelde allerede begåede forbrydelser til politiet.

Af:

Kontakt

SSP konsulenter

Telefontider

Mandag-fredag:
08.30-17.00

Kontaktperson

SSP-Konsulent
Helle Damgaard
Telefon: 20 15 60 55
SSP-gademedarbejder
Kim Grouleff
Telefon: 30 58 78 84