Kørselsordninger

 

Gladsaxe Kommune yder tilskud til kørsel til personer, som på grund af en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan benytte offentlige transportmidler.

Tilskud kan efter en vurdering af behovet i det enkelte tilfælde ydes til:

  • Behandlingskørsel
  • Fritidskørsel
  • Kørsel til andre foranstaltninger
 

Behandlingskørsel
Behandlingskørsel omfatter kørsel til behandling der ydes efter sygesikringsloven til kiropraktik, tandlæge, psykolog og fodterapi primært indenfor kommunegrænsen. Kørslen ydes til pensionister, der går til ambulant behandling og opfylder betingelserne. Endvidere kan der ydes kørsel til behandling på Høre- og blindeinstituttet for døve og blinde. Udgiften til kørsel refunderes efter regning.

 

Fritidskørsel
Fritidskørsel omfatter kørsel til klubaktiviteter og fritidsundervisning samt til forskellige handicapinstitutioner og aftenskoler. Ydes til personer der opfylder betingelserne og med max. tre ugentlige kørsler (ud og hjem). Kørslen foregår primært ved fælleskørsel af firmaet A/S Harbirk.

 

Kørsel til andre foranstaltninger
Andre foranstaltninger omfatter kørsel til og fra arbejde med max. 20 kilometer hver vej. Ydes til pensionister og personer med invaliditetsydelse, der opfylder betingelserne. Der refunderes efter regning fratrukket en egenbetaling svarende til busnetkort.

Du kan søge om kørsel ved at rette henvendelse til Hjælpemiddelgruppen i Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen og få tilsendt et ansøgningsskema.

Kommunens afgørelse om hjælp til kørsel kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 

Se sagsbehandlingstider i Social- og Sundhedsforvaltningen

Lovgrundlag: Lov om social Service (§ 117) (nyt vindue) 

 

Andre kørselsordninger
Der kan ydes kørsel til genoptræning i kommunens dagcentre. Henvendelse rettes til Trænings- og Plejeafdelingen.

I forbindelse med afprøvning/afhentning af hjælpemidler kan der ydes befordringsgodtgørelse. Der skal være tale om en varigt nedsat gangfunktion, og udgiften til kørslen skal overstige 60 kr. dog kun 25 kr. for pensionister.

Du kan kontakte Hjælpemiddelgruppen, hvis du vil søge om kørsel i forbindelse med et hjælpemiddel.

Til personer, der modtager offentlig pension, kan der ydes tilskud til nødvendig befordring til og fra egen læge og speciallæge, hvis offentlige transportmidler ikke kan benyttes og udgiften overstiger 25 kr. Henvendelse skal ske til Borgerservice, der refunderer udgiften efter regning. Husk at lægen forinden skal stemple bag på taxabonnen.

Trafikselskabet Movia skal yde handicapkørsel fra dør til dør til svært bevægelseshæmmede, der ikke kan benytte busser og tog. Handicap Service omfatter kun kørsel til fritidsformål, f.eks. besøg hos familie og venner, indkøb og kulturelle aktiviteter.
Læs mere på MOVIA's hjemmeside (nyt vindue)

Ansøgningsskema fås ved henvendelse til Hjælpemiddelgruppen i Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen eller ved link nedenfor.

 
Af:

Kontakt

Hjælpemiddelgruppen

Åbningstider

Mandag-fredag:
10.00-14.00

Telefontider

Mandag-fredag:
09.00-14.00

Trænings- og Plejeafdelingen

Åbningstider

Mandag-fredag:
10.00-14.00

Telefontider

Mandag-fredag:
09.00-14.00

Ledelse

Afdelingschef
Herle Klifoth