Akutpladser
Idéen om Akutpladser
Hjemmeboende pensionister med en pludselig opstået kritisk situation, kan selv indlægge sig på en akutplads, hvis ikke hospitalsindlæggelse er nødvendig. Idéen med indlæggelse på en akutplads er, at man efter nødvendig pleje, træning og støtte, hurtigst muligt udskrives til eget hjem.
Hvem kan bruge akutpladserne?
Alle pensionister i Gladsaxe kommune kan bruge akutpladserne, døgnet rundt.
Hvordan kommer man på en akutplads?
Du kan kontakte afdelingen hele døgnet på telefonnummer 39 57 40 26
Hvad kan en akutplads tilbyde?
Hjælp og støtte i en akut opstået situation der ikke kræver hospitalsindlæggelse.
Personalet består af: sygeplejersker, sygehjælpere, social- og sundhedshjælpere, fysioterapeuter og en ergoterapeut.
Når du bliver udskrevet, foregår det i samråd med trænings- og plejepersonalet på afdelingen.
Praktiske oplysninger
Det her skal du selv have med, når du skal indlægges på en akutplads:
- personlige toiletsager
- sæbe
- shampoo
- cremer
- eget tøj blandt andet undertøj, nattøj og sko
- medicin
- medicinliste
- sygesikringsbevis
- hvis personalet skal dosere din medicin, skal du medbringe to store maxi doseringsæsker, som kan købes på apoteket.
- hvis du har en ble- eller kateterbevilling, skal du medbringe til eget forbrug, og leveringen skal flyttes til afdelingen på Kildegården.
- hjælpemidler (fx rollator eller kørestol)
- der er ikke telefon på stuerne, medbring eventuelt egen mobiltelefon.
Betaling
Mad, sengelinned, håndklæder og toiletpapir er indregnet i prisen for opholdet. Beløbet betales via tilsendt regning, som du kan tilmelde PBS. (Takstreguleres årligt).
Besøg
Afdelingen er åben for besøg mellem 14.00 - 21.00.
Mad
Køkkenet tilbereder tre hovedmåltider om dagen. Varm mad serveres til frokost. Måltiderne kan indtages i afdelingen eller i Træningscenter Gladsaxes café.
Du har mulighed for at tage gæster med hvis du spiser i caféen. Dine gæster skal selv betale for maden. Der kræves ingen tilmelding for at spise i caféen.
Transport
Du skal selv sørge for, at betale for transport mellem dit hjem og afdelingen. Skal du til egen læge eller tandlæge under opholdet, skal du også selv sørge for ledsagelse og transport.
Tøjvask
Hvis du er visiteret til vasketøjs ordningen, skal du selv sørge for at ændre adressen, på telefon 39 57 60 66.
Er du ikke visiteret til vasketøjs ordningen skal du selv sørge for tøjvask, under dit ophold. Du kan henvende dig til visitationen på telefon 39 57 55 53.
Aktiviteter
Under dit ophold kan du deltage i husets aktiviteter, som annonceres på opslagstavlerne. Efter din udskrivelse er du velkommen til fortsat at besøge Træningscenter Gladsaxe og deltage i de åbne aktiviteter.
Penge og værdigenstande
Opbevaring af penge og andre værdier på stuen, er på eget ansvar. Du kan ikke deponere penge og værdigenstande på afdelingen.
Rygning
Det er kun tilladt at ryge udenfor, på anviste områder.
Frisør og fodpleje
Frisøren kan kontaktes på telefon 39 57 40 72.
Fodterapeuten kan kontaktes på telefon 51 34 04 61.

KOL-rehabilitering