Gladsaxe Byarkiv

 
Gladsaxe Byarkiv er et kulturhistorisk arkiv. Vi modtager skriftligt kildemateriale, som har betydning for kommunens borgere og vores historie. Byarkivet stiller de historiske kilder til rådighed for borgere, myndigheder og forskere.
 
Byarkivet formidler, dokumenterer og forsker i Gladsaxe Kommunens historie og arkivforhold.
 
 
Samlingerne
Det meste af Gladsaxe Byarkivs samlinger stammer fra kommunens forvaltninger og institutioner. Forvaltninger og institutioner skal afleverer til arkivet! Kommunearkivet rummer derfor mere end otte kilometer papirer og protokoller.
 
Byarkivet har også en lokalhistorisk afdeling med billeder, arkivalier, tidsskrifter og meget mere. Lokalhistorisk Afdelings ting kommer fra privatpersoner, firmaer og foreninger med tilknytning til Gladsaxe Kommune. Det er frivilligt at aflevere til Lokalhistorisk Afdeling.
 
De ældste arkivalier, som opbevares i Gladsaxe Byarkiv er kort fra 1770´erne, hvor landsbyerne Gladsaxe, Bagsværd, Mørkhøj og Buddinge blev udskiftet. Den største del af samlingerne stammer dog fra perioden efter 1849, hvor Gladsaxe Sogneråd blev oprettet. Sognerådet var forgængeren for Gladsaxe Byråd, som vi kender det i dag.
 
Samlingerne er tilgængelige på Lokalhistorisk Afdeling
 
Historie
Gladsaxe Byarkiv blev oprettet som offentligt § 7 arkiv i 1998. Lokalhistorisk Arkiv i Gladsaxe Kommune blev oprettet i 1976. I 1998 blev Lokalhistorisk Arkiv en del af Gladsaxe Byarkiv.
 
Fysisk ligger kommunearkivet på Rådhuset. Lokalhistorisk Afdeling bor på Hovedbiblioteket, som ligger overfor Rådhuset.
Af: csfcvo
Senest opdateret: 30.06.10

Kontakt

Byarkivet »

Rådhus Alle  1
2860 Søborg
Telefon: 39 57 51 37
Fax: 

Åbningstider »

Mandag-fredag:
10.00-14.00

Telefontider »

Mandag-fredag:
09.00-14.00