Aktivitetscenter Kellersvej

Her kan du læse om de mange forskellige aktiviteter, du kan være med til på Aktivitetscenteret Kellersvej. Du kan også læse om, hvem der allerede bruger AC Kellersvej, og om hvornår du kan komme hos os.

Du kan også gå til Aktivitetscenter Kellersvejs egen hjemmeside (Nyt vindue).

Hvem kan komme i Aktivitetscentret?
AC Kellersvej er et aktivitets- og samværstilbud, hvor der dagligt kommer cirka 105 udviklingshæmmede brugere fordelt på seks huse. Brugergruppen er i alderen 18-90 år. Mange bor i botilbud eller bofællesskaber, en del bor hos deres forældre, og nogle enkelte brugere bor i egen bolig.

Aktiviteter/muligheder på tilbuddet
På Kellersvej er aktivitets- og samværstilbuddene fordelt i seks forskellige bygninger, hvor der foregår mange forskelligartede aktiviteter. Vi afholder to fælles fester, husene afholder aktivitetstemauger, hvor brugerne er sammen på tværs af husene og prøver aktiviteter uden for egne rammer. På området har vi en café, Café Dukkehuset, hvor mad, drikke, frugt og noget til den søde tand kan købes.

Vi råder fælles over to busser, som vi bruger til ture.

Ønsker du at vide mere om aktiviteterne i AC Kellersvejs forskellige huse kan du gå til Aktivitetscenter Kellersvejs aktivitetskalender (Nyt vindue).

Bygninger og beliggenhed
Aktivitetscentret består af seks forskellige bygninger og er beliggende ved Buddingevej og Gammelmosen i Søborg tæt på offentlig transport og naturskønne områder.

Kunne du tænke dig en plads i Aktivitetscentret?
Du skal henvende dig til din sagsbehandler i kommunen hvor du bor, hvis du ønsker en plads.

Tilsyn og kvalitetsundersøgelser
Der foretages ét årligt anmeldt tilsyn af to medarbejdere med sundhedsfaglig og pædagogisk baggrund.

Formålet med tilsynet er at kontrollere, om det sociale tilbud opfylder borgernes krav på service og at hjælpe medarbejderne med løbende at udvikle tilbuddet. Tilsynet omfatter blandt andet en række spørgsmål til beboere, ledelse og medarbejdere og observation af omgangen mellem beboerne og personalet.

Ønsker du at vide mere om tilsynet med Gladsaxes sociale tilbud til voksne, kan du hente Tilsynskoncept i Social- og Sundhedsforvaltningen (PDF, åbner i nyt vindue).

Du kan også læse hele tilsynsrapporten for AC Kellersvej, 2011 (PDF, åbner i nyt vindue)

Andre praktiske oplysninger
Vi har åbent alle hverdage fra klokken 8.00 til klokken 15.30. Aktivitetstilbuddet varer fra klokken 9.00 til 15.00. Hjemmeboende brugere med særlige behov kan benytte tilbuddet fra klokken 8.00. De fleste af brugerne benytter kørselsordning til og fra tilbuddet.

Af:

Kontakt

Aktivitetscentret Kellersvej

Åbningstider

Mandag-fredag:
08.00-15.30

Telefontider

Mandag-fredag:
08.00-15.30

Ledelse

Konstitueret institutionsleder
Susanne Lundahl Michaelsen
Afdelingsleder
Marianne Dinesen
Konstitueret afdelingsleder
Sonja Folvig