Jobcenter Gladsaxe

Jobcenter Gladsaxe er oprettet i forbindelse med kommunalreformen. I Jobcenter Gladaxe varetages den samlede beskæftigelsesindsats overfor ledige. Jobcenter Gladsaxes formål er bl.a. at udvikle og levere det bedst mulige match imellem en virksomhed og en ledig på kortest mulige tid.  

Jobcenter Gladsaxes virksomhedsservice tilbyder virksomheder at finde den rette jobsøgende til en ledig stilling – også hvis det skal gå hurtigt. Jobcenter Gladsaxe vejleder virksomheder i at bruge Jobnet.dk – en nem digital genvej til personalerekruttering. Vi bistår gerne ved formulering af jobannoncer til indlæggelse på Jobnet.dk. Derudover rådgiver og vejleder Jobcenter Gladsaxe om forskellige støtteordninger.  

Ved at bruge Jobcenter Gladsaxe støtter din virksomhed en positiv udvikling i dit lokalområde - både gennem øget trivsel hos de mennesker, der bor i virksomhedens lokalområde, som får mulighed for at forsørge sig selv og deres familier, og i forhold til en positiv social og økonomisk udvikling i Gladsaxe Kommune.

Jobcenter Gladsaxe er et vigtigt beskæftigelsesfagligt bindeled imellem de lokale virksomheder, de jobsøgende borgere, de administrative og politiske niveauer i Gladsaxe kommuner samt Beskæftigelsesregion Hovedstanden og Sjælland.

Af:
Senest opdateret: 26-05-2010

Kontakt

Jobcenter Gladsaxe besøgsadresse

Åbningstider

Mandag-fredag:
09.00-14.00

Telefontider

Mandag-fredag:
09.00-14.00

Ledelse

Jobcenterchef
Peter Sidelmann