Specialtandpleje
Personer der er sindslidende eller psykisk udviklingshæmmede kan tilbydes et specialiseret tandplejetilbud fra Gladsaxe kommune.
Såfremt du har et særligt handicap, f.eks. er sindslidende eller psykisk udviklingshæmmet, og ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud eller omsorgstandplejen på grund af dit handicap, kan du få et særligt tilbud om specialtandpleje. Du skal først have prøvet behandling hos en praktiserende tandlæge og/eller omsorgstandplejen inden du kan blive optaget i specialtandplejen. Hvis ikke du kan benytte et almindeligt tandplejetilbud, skal dette dokumenteres af den tandlæge, der har afvist dig.
Specialtandplejen udføres enten på Gladsaxe kommunes klinik, eller på Gentofte kommunes specialklinik på Bank Mikkelsens vej i Vangede. Det afgøres ved visitationen til specialtandpleje, om du skal behandles det ene eller det andet sted.
Anmodning om visitation kan ske til Gladsaxe kommunale tandpleje på telefon 39 57 54 62 eller på e-mail til tandpleje@gladsaxe.dk
Det er medbetaling ved behandling i specialtandplejen. Denne er på maksimalt 1655 kr. i 2010, og betales efter regning i forhold til de tandplejeydelser du har modtaget.
Kontakt
Åbningstider »
Telefontider »
Ledelse »
