Borger
Beboere og personale
Tornehøjgård et § 110 - botilbud for hjemløse personer med misbrug. Botilbuddet rummer 20 personer med et aktivt misbrug. Nogle af beboerne har også sindslidelser.
Der er ansat cirka 27 medarbejdere med forskellige funktioner.
Du kan læse mere om Tornehøjgårds værdier, normer og tilsyn på Tornehøjgårds egen hjemmeside (nyt vindue).
Bygninger og beliggenhed
Tornehøjgård fremstår som en firelænget gård med plads til beboere i de tre længer og med administrationsbygning i den fjerde længe. Botilbuddet er beliggende tæt på flere kolonihaveforeninger og tæt på Hillerødmotorvejen.
Alle 20 beboere har eget værelse med bad. Alle værelser er møblerede med seng, bord og stol. I hovedbygningen er etableret fælles opholds- og spiserum, centralt køkken og kontor for personalet.
Dagligdagens rytme
Under dit ophold på Tornehøjgård har du mulighed for at få hjælp til personlig hygiejne, praktiske opgaver som rengøring af værelse, vask af tøj med mere. Vi tilbyder rådgivning og vejledning om diverse almindelige dagligdags funktioner. Vi arbejder med optræning af sociale færdigheder som netværksdannelse.
Ønsker du at bo på Tornehøjgård?
Du kan blive optaget på Tornehøjgård ved personlig henvendelse eller gennem kontakt med sagsbehandleren i din kommune. Optagelse i botilbuddet afhænger af, om du opfylder betingelserne i serviceloven, og hvis der er en ledig plads.

Flytning og navne