Klagevejledning

Der kan være tilfælde, hvor du ikke er tilfreds med den behandling, du har modtaget på en tandklinik. I de tilfælde opfordrer vi til, at du i første omgang retter henvendelse til personalet eller lederen på tandklinikken.

Hvis der har været problemer med behandlingen hos én tandlæge, kan det være en idé at forsøge behandling hos en anden af Tandplejens tandlæger. På alle klinikker arbejder flere tandlæger.

Hvis du har følt dig dårligt behandlet på en klinik og ønsker at skifte til en anden klinik, kan du enten kontakte din sædvanlige klinik eller den af kommunens klinikker, du ønsker at benytte.
Der kan også være tilfælde, hvor du ønsker at rette din klage til Tandplejens leder. Det kan du gøre ved at kontakte Tandplejens kontor.

Klager kan desuden rettes til Familie og Rådgivning, som Tandplejen hører under. Dette kan benyttes, hvis ikke du er tilfreds med Tandplejens svar på din klage.

Endelig har du mulighed for at klage til Patientklagenævnet, som behandler klager over autoriserede sundhedspersoner. Du skal være opmærksom på, at Patientklagenævnet ikke tager stilling til økonomiske forhold, men alene til om tandlægen eller tandplejeren har handlet på korrekt vis i forhold til fagets normer for god behandling.

Tandplejens kontor kan vejlede dig yderligere, hvis du ønsker at benytte disse klagemuligheder.

Vær opmærksom på, at tandregulering ikke kan tilbydes af kosmetiske grunde, så 'skæve tænder' betyder ikke altid at du kan få rettet tænderne. Der skal være andre grunde end et kosmetisk behov.

Patientklagenævnets adresse er: Frederiksborggade 15, 1360 København K
Hjemmeside: www.pkn.dk

Af: bkfmbr
Senest opdateret: 11.02.10

Kontakt

Tandplejen »

Rådhus Alle  1
2860 Søborg
Telefon: 39 57 54 62
Fax: 39 57 56 83

Åbningstider »

Mandag-fredag:
10.00-14.00

Telefontider »

Mandag-fredag:
09.00-14.00