Efter nedlæggelsen af HUR har staten en særlig interesse i hovedstadens planlægning. Dette er udtrykt i planlovens kapitel 2c om planlægning i hovedstadsområdet, og er udmøntet i Fingerplan 2007.

Landsplandirektivet Fingerplan 2007
Landsplandirektivet Fingerplan 2007 for udviklingen i hovedstadsområdet trådte i kraft 1.07.2007. Fingerplanen sætter de overordnede rammer for kommunernes udbygning og erstatter en række af regionplanens retningslinjer om byudvikling i hovedstadsområdet. For Gladsaxe drejer det sig specielt om stationsnærhedsprincippet, om letbanen i Ring 3 og om muligheden for at planlægge omdannelse af de nedslidte erhvervskvarterer langs Ring 3. Fingerplanens retningslinjer er indarbejdet i kommuneplanen og er bl.a. udmøntet i afsnittet ”Retningslinjer”.
Landsplandirektiv om detailhandel i hovedstadsområdet, 2008
Landsplandirektivet fastlægger den overordnede detailhandelsstruktur i hovedstadsområdet og udpeger 57 bymidter, der også omfatter de tidligere regionale centre. Hver kommune har mindst én bymidte, og i Gladsaxe er centerområderne i Bagsværd og Buddinge by udpeget som bymidter. I bymidterne fastsætter Byrådet den maksimale ramme for detailhandel og de maksimale butiksstørrelser inden for lovens rammer.
Byrådet kan udpege bydelscentre i kommuneplanlægningen. For bydelscentre inden for håndfladen dvs. inden for Motorring 3 kan kommunen selv fastlægge den maksimale ramme til detailhandel, mens landsplandirektivet fastlægger, at nye bydelscentre i byfingrene skal holde sig inden for et maksimalt bruttoetageareal til detailhandel på 5.000 m². Se mere om detailhandelsstrukturen under afsnittet ”Handel i Gladsaxe”.
Retningslinjerne for detailhandelsplanlægningen er indarbejdet i kommuneplanens Retningslinjer.
Landsplandirektivet Regionplan 2005
Regionplanen varetog tidligere arealplanlægningen i det åbne land. I forbindelse med kommunalreformen blev regionplanens retningslinjer ophøjet til et landsplandirektiv. Retningslinjerne er gældende som landsplandirektiv, indtil de enten indarbejdes i kommuneplanen eller ophæves som uaktuelle for den pågældende kommune. De elementer, der har betydning for Gladsaxe, er indarbejdet i kommuneplanens retningslinjer. Det drejer sig bl.a. om sikringen af landskabelige bevaringsværdier og varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresser. Regionplanens retningslinjer indarbejdes principielt uændret, dog med enkelte sproglige justeringer, der konkretiserer dem i forhold til Gladsaxe Kommune.
En række af retningslinjerne i Regionplan 2005 handler om forhold, som ikke findes i Gladsaxe f.eks. landbrug, kystnærhedszoner, vindmøller m.v. Gladsaxe Kommune søger derfor Miljøministeriet ved Miljøcenter Roskilde om af få de retningslinjer, der fremgår af bilag A, ophævet.
Sund hele livet 2002-2010
Fysisk aktivitet har stor betydning for sundhed og trivsel. Regeringen har i sundhedsprogrammet ”Sund hele livet 2002-2010” prioriteret en indsats for at øge befolkningens fysiske aktivitetsniveau.
Med kommunalreformen har kommunerne fået hovedansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme. I forhold til fysisk aktivitet har kommunen en særlig tilgang via den fysiske planlægning, og i Kommuneplan 2009 kommer det til udtryk i afsnittet ”Aktive og sunde Gladsaxe”.
Vand- og naturplaner samt råstofplaner
Sideløbende med udarbejdelsen af forslag til Kommuneplan 2009 udarbejdes statslige vand- og naturplaner efter miljømålsloven. Disse vil indeholde bindende mål og indsatsprogrammer, der har retsvirkning for kommuneplanlægningen. Det samme gælder råstofplanerne, der udarbejdes af regionsrådet.
Fastlæggelse af kommunens målsætninger og planer for vandmiljøet afventer derfor et forslag til vandplan fra Miljøministeriet. Indtil vandplanen foreligger, har
vandmiljøretningslinjerne fra Regionplan 2005 status som statslige landsplandirektiv, som kommunen skal indordne sig. Det er derfor ikke vurderet hensigtsmæssigt at medtage selvstændige kommunale målsætninger og planer for vandmiljøet i kommuneplanen på nuværende tidspunkt.

Regionalt perspektiv