Svagsynsdaghjemmet

Svagsynsdaghjemmet er et tilbud til blinde og svagtseende pensionister i Gladsaxe Kommune, hvis primære problem er nedsat syn.
 
Aktiviteter
I svagsynsdaghjemmet tager vi udgangspunkt i hjælp til selvhjælp. Vi forsøger at motivere og støtte den enkelte borger i at udnytte de ressourcer, vedkommende har, for der igennem at styrke funktionsniveauet og få en bedre hverdag.

Træning
Vi har socialt samvær omkring forskellige aktiviteter, der tager højde for det nedsatte syn. Desuden er der mulighed for udveksling af erfaringer og hjælp til løsning af praktiske opgaver.
 
Træningen foregår på små hold og ved træning og aktiviteter tager vi højde for det nedsatte syn.

Træningen kan for eksempel omfatte:

  • udredning og test
  • fysisk træning, for eksempel gymnastik, balancetræning, gåture, træning i fitness
  • udveksling af erfaringer
  • løsning af praktiske problemer
  • socialt samvær.

Vi spiser sammen og der vil være personale til stede for at hjælpe, hvis man har svært ved at klare spisningen selv. Der kan også købes drikkevarer. Derudover er det muligt at deltage i de forskellige arrangementer i forbindelse med højtiderne.

Tid
Vi har tre hold om ugen. Et hold om mandagen, et om onsdagen og et om torsdagen. Varigheden per gang er tre en halv time.
 
Sted
Svagsynsdaghjemmet er tilknyttet Seniorcenter Egegården

Tilmelding
Ønsker du at starte i svagsynsdagcentret, skal du kontakte visitatorkorpset, som på baggrund af en samlet vurdering tager stilling til, om svagsynsdagcentret er det rigtige tilbud for dig.

Af:

Kontakt

Aktivitet og træning

Åbningstider

Mandag-fredag:
09.00-15.00

Telefontider

Mandag-fredag:
09.00-15.00