Indskrivning og skolestart

Skoleindskrivning

Skoleindskrivning til skoleåret 2013/14 er afsluttet, og ønsker om anden skole end distriksskolen indgår i den endelige klassedannelse.
Klassedannelsen blev behandlet på Børne- og Undervisningsudvalgets møde 16. april 2013, og forældrene har modtaget brev fra den ønskede skole, hvor det vil fremgår hvilken skole, barnet er optaget på.

Har du yderligere spørgsmål i forbindelse med optagelsen, skal du henvende dig til den skole, hvor dit barn er blevet optaget.

Du kan læse mere om indskrivning her på Gladsaxe Kommunes hjemmeside. Her finder du pjecen "Skolestart 2013".

Skolestart

Alle børn, der fylder 6 år i 2013 skal ifølge Folkeskoleloven have undervisning, og for næsten alle børn betyder det, at de skal begynde i skole i børnehaveklassen senest august 2013. Børn, der fylder 5 år inden 1. oktober 2013 kan starte i en børnehaveklasse, hvis barnet antages af kunne følge klassen videre i 1. klasse.

Udsat skolegang

For at tilgodese barnets optimale udvikling kan der være tilfælde hvor hhv. forældre/dagtilbud/skole er usikre på, om et barn skal starte i børnehaveklassen, når undervisningspligten indtræder ved barnets 6. år. Mener du, at dit barn skal have udsat skolegang, kan der søges herom. Ansøgningen skal være begrundet i en konkret vurdering af dit barn, som foretages af fagpersoner, for eksempel daginstitutionslederen fra barnets børnehave, en psykolog eller talepædagog tilknyttet barnets børnehave.

Ønsker du at søge om udsættelse af dit barns skolegang udfyldes skemaet Ansøgning om udsat skolegang (PDF, nyt vindue). Skemaet afleveres til skolelederen på distriktsskolen. Vælger du at dit barn skal gå på privatskole eller i en folkeskole udenfor Gladsaxe Kommune, skal ansøgningen sendes til Børne- og Kulturforvaltningen.

 

Helhed og sammenhæng i børns liv

- i overgangen fra daginstitution til SFO og skole
Læs folderen, som er målrettet forældre til børn, der skal starte i SFO og skole (PDF, nyt vindue)

 

Skal jeres barn starte i skole i Gladsaxe og ikke har deltaget i overgangsforløbet i dagtilbud i Gladsaxe Kommune, kan I læse om forløbet her og få ideer til materialer, som barnet kan medbringe til sin kuffert.

Af:

Kontakt

Skoleområdet

Åbningstider

Mandag-fredag:
10.00-14.00

Telefontider

Mandag-fredag:
09.00-14.00