Ringbyen

 

Kommunerne langs Ring 3 har i fællesskab og i samarbejde med Region Hovedstaden, By- og Landskabsstyrelsen, Transportministeriet og Realdania udviklet byvisionen LOOP City. LOOP City er visionen om en bæredygtig udvikling af forstæderne rundt om København.

Byvisionen er tænkt i en helhed. Den går på tværs af både sektorer, geografiske grænser og myndighedsområder og tager fat på mange af de allerstørste udfordringer som moderne byen står overfor i dag. Det er udfordringer som global opvarmning, energiforsyning, biodiversitet, sundhed, mobilitet, mangel på arbejdskraft m.v.

LOOP City præsentation på Realdanias hjemmeside (Nyt vindue)

LOOP City – live 3D-version (Nyt vindue)

Byvisionen bygger på, at der kommer en letbane i Ring 3. Der er indgået aftaler mellem kommunerne, Region Hovedstaden og Staten om finansiering af letbane, som betyder, at der er forventning om, at letbane i 2020 kører gennem Gladsaxe fra Lundtofte i nord til Glostrup i syd.

Udviklingen af Ringbyen er nu forankret i Ringbysamarbejdet og i Metroselskabet for så vidt angår etablering af selve letbanen.

Byvisionen LOOP City har været i høring i kommunerne, og høringssvarene er samlet i LOOP City hvidbogen (PDF, nyt vindue)

I forbindelse med debatoplægget om forslag til Fingerplan 2012 udarbejdede Ringby-Letbanesamarbejdets Borgmesterforum LOOP City grønbogen. Borgmesterforums mål med grønbogen er at sætte udviklingen af forstæderne langs Ring 3 på dagsordenen i debatten om Fingerplan 2012. I LOOP City grønbogen lagde Borgmesterforum en plan for det videre arbejde med byvisionen i 2011 (PDF, nyt vindue) i politisk forankring, værktøjskasse for omdannelse samt kommunikation og branding.

Ringbysamarbejdet har udarbejdet et forslag til politisk charter, der er sendt i høring i de berørte kommuner omkring årsskiftet 2011/2012.

Det politiske charter er bygget op omkring 5 strategier (PDF, nyt vindue):

Strategi 1 FORBIND Fra 10 kommuner til én Ringby og en sammenhængende hovedstad
Strategi 2 FORTÆT Et stort vækstpotentiale
Strategi 3 FASTHOLD OG FORSTÆRK Naturskønne omgivelser
Strategi 4 Det starter med et budskab
Strategi 5 FORTSÆT I ÅBEN PROCES Fra én vision og 5 strategier til en række projekter med mange aktører 

 

Det videre arbejde
Ringbysamarbejdet vil i starten af 2012 udvikle resultatmål for de enkelte strategier og blive enige om et fælles ambitionsniveau for strategierne i det politiske charter.

Med udgangspunkt i resultatmålene er det planen, at der i efteråret 2012 afholdes et topmøde om strategi 5. Inputtene fra topmødet formuleres i et handlingsprogram i form af en række projektsamarbejder, der fremlægges til politisk godkendelse inden udgangen af 2012.
 

Af:

Kontakt

Byplanafdelingen

Åbningstider

Mandag-fredag:
10.00-14.00

Telefontider

Mandag-fredag:
09.00-14.00