Borger
Lighed i Sundhed
Projektet
Lighed i Sundhed er et nyligt afsluttet 3-årigt projekt, som Gladsaxe Kommune gennemførte fra 2007-2009 med den hensigt at fremme sundheden blandt borgere og personale på en række af kommunens bo- og dagtilbud. Projektet havde deltagelse af 6 kommuner landet over og var led i et større metodeudviklingsprojekt støttet af Sundhedsstyrelsen.
Målgruppe
Voksne med særlige behov (psykisk syge, psykisk udviklingshæmmede og misbrugere), der bor i Gladsaxe Kommune, og som er tilknyttet udvalgte bo- og dagtilbud.
Fokusområder
- Motion
- Kost
- Rygestop
Hvad har vi opnået?
Det overordnede formål var at skabe bevidsthed og motivation samt rammer for at målgruppen kunne forbedre deres sundhedstilstand og livskvalitet. Dette ved at styrke borgernes egenomsorg gennem blandt andet en ændret sundhedsadfærd.
Gennem projekt Lighed i Sundhed har borgere og medarbejdere i Gladsaxe Kommune arbejdet efter pædagogiske principper for motivation og holdningsbearbejdning, den motiverende samtale, for sammen at opnå en øget sundhed og livskvalitet.
Samtidig er samarbejdet på tværs mellem kommunens bo- og dagtilbud styrket, og det har givet et fagligt og socialt løft til både borgere og personale.
Endelig har de enkelte tilbud udarbejdet mad- og måltidspolitikker i tæt samarbejde med brugere og beboere. Dette har ført til, at der i dag laves mad, som er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens kostråd.
Hvis du vil vide mere om Projekt Lighed i Sundhed, kan du læse evalueringen af projektet her (PDF, nyt vindue). Du kan også læse om projektet på Sundhedsstyrelsens egen hjemmeside (nyt vindue).
Kontakt

Aktivitet og samvær