Motionsportalen giver dig et overblik over mulighederne for at dyrke motion både i og udenfor Gladsaxe. Hvad enten du ønsker at dyrke motion alene, sammen med andre eller i en forening, så hjælper denne side dig med at komme i gang.

Byens Arena
Kom og udforske Byens Arena i Høje Gladsaxe. Aktivitetsstrøget indbyder til motion, leg og bevægelse. Du kan blandt andet dyrke parkour, styrketræning og trapezsving.

Senioridræt - for alle pensions- og efterlønsmodtagere
Kom og hold dig i god fysisk form sammen med andre. Du får mere energi og overskud i hverdagen, når du holder dig selv i god fysisk form. Samtidig giver senioridræt dig mulighed for at møde nye venner med samme interesse.Tilbuddet henvender sig til borgere fra 60 år. Der kan optages nye deltagere hele sæsonen.

Løb rundt om Bagsværd Sø
Søndag den 6. januar kl. 10.00 er der igen mulighed for at løbe det månedlige motionsløb rundt om Bagsværd Sø. Der kan både løbes 5 km og 10 km. Der er start og mål ved Bagsværd Rostadion.
Løb med!
Der var onsdag d. 31. oktober 2012 afslutning på Løb med!. Løbetilbuddet vender tilbage i marts/april 2013. Hold dig i form til vi ses igen ved f.eks. at møde op om onsdagen kl. 17.30 ved den store flagstang på p-pladsen ved Gladsaxe Sportshal2 - måske andre også kommer!

Lån en bevægelsesrygsæk
På Gladsaxe Bibliotekerne kan du låne forskellige grundpakker, der udruster dig til motion og bevægelse. Bibliotekets bevægelsesrygsække indeholder træningsredskaber og bøger, cd'er og dvd'er om motion.

Besøg kommunens motionsvejleder
Ønsker du at komme igang med motion, men ved måske ikke helt hvordan du skal gøre det og hvilken motionsform der passer til dig, så besøg kommunens motionsvejleder, for at få hjælp og vejledning.

Savner du inspiration til motion?
"Bevæg dig glad – hele livet" er en film, der viser, hvordan mennesker i alle aldersgrupper kan indgå i fællesskaber og opleve glæde ved at bevæge sig på mange forskellige måder. Filmen henvender sig til alle borgere, der ønsker inspiration til at komme i gang med at bevæge sig og få et mere fysisk aktivt liv.
Kontakt
Kontaktperson
Pia Bagger
Carina Schou Nielsen
Heidi Salicath


