Når man udregner hvor stor en andel af regnvandet man afleder, skal man tælle alle de befæstede områder som leder til kloakken med. Det vil sige veje, tagearealer, stier, befæstede boldbaner, parkeringspladser med videre.
Vi har lavet en illustration (pdf) som i korte træk viser, hvordan man udregner procentandelen i et boligområde, som også består af parkeringspladser og veje. I illustrationerne har vi taget udgangspunkt i et boligområde i Gladsaxe Kommune.Det ses at tage og småstier udgører knap 50 % af det totale befæstede areal, som afleder til kloak. Dette skyldes, at der er store områder med vej og parkeringspladser.
Det er også muligt at finde regnvandsløsninger for veje og parkeringspladser, så man eventuelt kan afkoble helt op til 100 %. Der er dog visse forholdsregler, som skal tages, især ved nedsivningsløsninger. Du kan læse mere om dette på siden Aflede regnvand fra veje og parkeringspladser.

Hjælp til at beregne procentandelen