Ny skolestruktur

Der har siden 2009 været drøftelser omkring kommunens fremtidige skolestruktur. Målet har været at fremtidssikre skolevæsenet i forhold til de kommende års udfordringer.

Skolerne og Børne- og kulturforvaltningen har udarbejdet en række oplæg til forskellige scenarier, som har været grundlag for politiske drøftelser og efterfølgende beslutninger. I den forbindelse har er også været flere offentlige høringer.

Drøftelserne har resulteret i en række beslutninger om tilpasninger af skolevæsenet i årene 2009 – 2014

Ved skoleårets start august 2012 flyttede 10. klassecenteret til Tobaksvej i de lokaler, som tidligere rummede Gladsaxe Skole. Her bliver skolen de kommende 2 skoleår.

Marielyst skole er sammen med Høje Gladsaxe Skole blevet til Grønnemose Skole, som indtil videre har afdelinger både på Gladsaxevej og Skolesvinge.

I øjeblikket planlægges ombygningerne, som skal gøre lokalerne på Skolesvinget klar til at rumme alle eleverne. Efterfølgende vil bygningerne på Gladsaxevej, som tidligere husede Marielyst skole,  blive gjort klar til at Gladsaxe Ungdomskole og 10. klassecenteret den 1. august 2014 kan flytte sammen som Gladsaxe Ungdoms- og Uddannelsescenter

Der er samtidig ved at blive bygget en ny Bagsværd Skole. hvor Søndergård Skole tidligere var placeret. Byggeriet kan følges her

Af:

Kontakt

Skoleområdet

Åbningstider

Mandag-fredag:
10.00-14.00

Telefontider

Mandag-fredag:
09.00-14.00

Ledelse

Skole- og Familiechef
Bente Schoubye