Om kommunen
Hvert år inviteres børnene i Gladsaxe Kommunes børnehuse til at komme med deres bud til den tegning, der skal pryde næste års udgave af kommunens julekort. Borgmesteren tager imod de mange små kunstværker, som børnene har lagt deres tid og kreative kræfter i, og der er altid mange gode forslag imellem.
Dommerkomité udvælger vinder
Når borgmesteren har modtaget bunken med børnenes forslag, udvælger en dommerkomité den tegning, som bliver næste års officielle julekort fra Gladsaxe Kommune. Børnene fra det børnehus, der har leveret vinderforslaget, bliver inviteret til en reception på rådhuset.
Præmie til børnehuset
Der er naturligvis en lille præmie til den dreng eller pige, der har leveret det kort, som dommerkomitéen udvælger. Børnehuset får også en flot præmie i form af et træ, som kan plantes på børnehusets legeplads.
Alle årets flotte forslag til julekort bliver udstillet i Rådhushallen i januar måned, hvor interesserede kan komme forbi og nyde bidragene fra Gladsaxes spirende kunstnere.
Vinderkort for 2013

Vinder af julekortkonkurrencen 2013 August Kirkegaard fra børnehuset Taxhøj i Bagsværd.
Her kan du se de andre vinderkandidater for 2013.
Tidligere års julekort
Herunder kan du se en række af de tidligere års vinderforslag, der er endt som Gladsaxe Kommunes julekort.

Julekortet fra 2012 er tegnet af Maja Murray fra børnehuset Taxhøj i Bagsværd.

Julekortet fra 2011 er tegnet af Mathilde Filuca Ellerup Glæsker fra børnehuset Møllehuset i Søborg.

Julekortet fra 2010 er tegnet af Asbjørn Christian Hedebo Boye fra børnehuset Sommerfuglen i Bagsværd.

Julekortet fra 2009 er tegnet af Tobias Weinreich Hansen fra børnehuset Møllehuset i Søborg.

Julekortet fra 2008 er tegnet af AnnaSofie Lund Jensen, Cecilie Agnete Poulsson, David Hallum, Gro Rasmussen, Laura Urmi Hjulmand og Miriam Sofie Hansen fra børnehuset Troldehøj i Bagsværd.

Julekortet fra 2007 er tegnet af Freja Dantzler fra børnehuset Kiplingsgård i Søborg.
Kontakt

Det sker i Gladsaxe