Erhverv
Midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter
Midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter er aktiviteter, der foregår i en begrænset periode på et afgrænset område og hvor der benyttes en eller flere af følgende aktiviteter, anlæg eller maskiner: Støv- eller støjfrembringende bygge- og anlægsarbejder i øvrigt.
1. Asfaltanlæg
2. Anlæg for behandling af forurenet jord
3. Nedknusningsanlæg for bygge- og anlægsmaterialer
4. Støv- eller støjfrembringende nedrivningsaktiviteter
5. Støv- eller støjfrembringende bygningsfacadebehandling
6. Overfladebehandling af fritstående stålkonstruktioner eller andre større fritstående konstruktioner
7. Støv- eller støjfrembringende bygge- og anlægsarbejder i øvrigt
Du skal altid anmelde ”Større” midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter, mindst 14 dage før du går i gang med arbejdet til Gladsaxe Kommunes Miljøafdeling. Læs ”Vejledning om midlertidige aktiviteter”. Anmeldelsen skal være skriftlig og du skal sende den til By og Miljøforvaltningen. Du har også pligt til at anmelde farligt affald.
Information til omkringboende
Det er vigtigt at informere de omkringboende til en byggeplads om arbejdets art, omfang og de gener, der eventuelt kan opstå. Informationen bør ske skriftligt før arbejdet opstartes enten direkte til borgerne eller via lokale medier. Det kan være en god idé at informere flere gange i løbet af bygge- og anlægsfasen.

Miljøforhold ved midlertidige aktiviteter
Afhængig af hvilke aktiviteter du skal udføre, kan valg af maskiner, arbejdsmetoder og indretning af byggepladsen, være med til at mindske gener til omgivelserne med støj, støv og vibrationer.

Støj og vibrationer
Du skal altid vælge arbejdsmetoder og maskiner som begrænser støj og vibrationer mest muligt. .
Aktiviteter der giver anledning til væsentlige gener med støj og vibrationer skal normalt udføres i tidsrummet:
Hverdage: kl. 07.00 – kl. 18.00
Lørdag: kl. 07.00 – kl. 14.00
Luftforurening
Du skal altid vælge arbejdsmetoder og maskiner som begrænser luftforureningen mest muligt. Ved nedrivning, sandblæsning, læsning af affald og andre støvende aktiviteter skal du altid sørge for tilstrækkelig afdækning og vanding på byggepladsen for at minimere støvgener.


Miljø