• Få siden læst op
  • Udskriv
 

Ansættelse i fleksjob

Hvad er en fleksjobber?

Hvis du mangler en deltidsmedarbejder, gør de nye regler det nemt og attraktivt at ansætte en fleksjobber

Fleks betyder fleksibel

En fleksjobber er en fleksibel ansat, der som loyal og stabil medarbejder på deltid kan hjælpe med at opfylde din virksomheds store eller små behov. Med de nye regler på fleksjobområdet er det blevet nemt og attraktivt for alle typer virksomheder at ansætte folk i fleksjob– nu også i stillinger med meget begrænset timetal.

Fleksjob kan oprettes i både offentlige og private virksomheder. Formålet er at få en person i et almindeligt job med nogle skånehensyn eller at fastholde en medarbejder i sit nuværende job.
Fleksjob giver således mulighed for at ansætte eller fastholde en medarbejder, hvis arbejdsevne er varigt nedsat.

Fleks betyder, at du kun betaler for det arbejde, der bliver udført

Som arbejdsgiver skal du kun betale for det arbejde, fleksjobberen udfører. Fortalt med tal betyder det, at ansætter du en fleksjobber 20 timer om ugen med en arbejdsintensitet på 50 %, betaler du timeløn for 10 timer.

Ansættelse i fleksjob - med få ord

  • Jobcenteret kan give tilbud om fleksjob til personer, der har så varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, at de ikke kan opnå beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet og alle muligheder for at bringe eller fastholde pågældende i ordinær beskæftigelse er afprøvet.
  • Jobcenteret kan endvidere give tilbud om fleksjob til personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne kan udvikles inden for en rimelig periode.
  • En fleksjobber er som udgangspunkt ansat på samme vilkår som alle andre medarbejdere. Så når først vedkommende er ansat, møder han på arbejde på de aftalte tidspunkter, og dagligdagen kører uden problemer. Fleksjobberen har dog nogle møder med jobcenteret i ny og næ, som skal overholdes.
  • Alt afhængig af, hvad grunden er til den nedsatte arbejdsevne, må du påregne, at fleksjobberen har forskellige skånebehov. Kommunen kan stille de nødvendige hjælpemidler til rådighed for at imødese fleksjobberens skånebehov. Det kommer altså ikke til at koste dig ekstra penge at anskaffe ekstra materiel til fleksjobberen.
  • En fleksjobber er som udgangspunkt ansat på samme vilkår som alle andre medarbejdere. Så når først vedkommende er ansat, møder han på arbejde på de aftalte tidspunkter.
  • Er fleksjobberen kun tilkendt midlertidigt fleksjob (5 år), vil der efter først 2½ og siden 4½ år være en evaluering af fleksjobberens situation.
  • Løn under sygdom og barsel afhænger af den ansættelseskontrakt, du laver med fleksjobberen. Hvis den pågældende får løn under sygdom, får fleksjobberen samme fleksløntilskud fra kommunen som vanligt, og mærker altså ingen forskel. Når virksomheden udbetaler løn under sygdom, kan den modtage refusion fra kommunen, som er det beløb, som fleksjobberen kunne have modtaget i sygedagpenge fra kommunen.
  • Hvis samarbejdet mellem din virksomhed og fleksjobberen ikke fungerer, kan du afskedige fleksjobberen på de vilkår, der gælder for ansættelseskontrakten og eventuelt gældende overenskomst.

 

Af:
Senest opdateret: 22-01-2015

Kontakt

Virksomhedsservice

Åbningstider

Mandag-fredag:
09.00-14.00

Telefontider

Mandag-fredag:
09.00-14.00