Borger
Der bliver udbetalt sygedagpenge til lønmodtagere og selvstændige ved uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, hvis beskæftigelseskravet er opfyldt. Ligeledes kan forældre med alvorligt syge børn under 14 år få sygedagpenge, hvis de pga. barnets sygdom helt eller delvist opgiver deres arbejde.
Hvornår har du ret til sygedagpenge?
Lønmodtagere, der ikke har ret til løn under sygdom, har ret til dagpenge i de første 2 uger fra den private arbejdsgiver, hvorefter kommunen overtager udbetalingen.
Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn eller dagpenge under sygdom, kan arbejdsgiveren få refunderet et beløb svarende til de sygedagpenge, medarbejderen ellers var berettiget til.
Selvstændige erhvervsdrivende har ret til dagpenge fra kommunen fra første fraværsdag efter to ugers sygdom. Der er mulighed for at tegne en forsikring, så dækning kan opnås fra første fraværsdag.
Regler for at få sygedagpenge
For at få sygedagpenge skal du som hovedregel:
- Have bopæl i Gladsaxe Kommune
- Betale skat af din indtægt
- Opfylde et nærmere fastsat krav om beskæftigelse
- Være fuldt eller delvist uat´rbejdsdygtig på grund af sygdom, tilskadekomst eller alvorligt sygt barn under 14 år
Ved længerevarende sygdom
Er du sygemeldt i mere end otte uger, indkalder kommunen dig til en samtale for at udarbejde en plan for, hvornår du kan vende helt eller delvist tilbage på arbejde. Ideen er, at arbejdet skal tilpasses dine ressourcer.
Delvis uarbejdsdygtighed
Ved delvis uarbejdsdygtighed kan du få nedsatte dagpenge. Det er en betingelse, at lægen skønner, at du kun kan arbejde delvist, eller at du skal have ambulante behandlinger. Endelig skal du være fraværende fra arbejdet i mindst fire timer om ugen.
Se siden Delvis sygefravær
Hvor længe kan man modtage sygedagpenge?
Udbetaling af sygedagpenge ophører den dag, du er arbejdsdygtig eller tilstanden er stationær, uanset om du undlader at træde tilbage i arbejde, eller du raskmelder dig.
Der kan normalt højst blive udbetalt sygedagpenge i 52 uger indenfor 18 måneder.
Dog er der visse muligheder for forlængelse af udbetalingen når:
- Du er bevilget revalidering
- Det er nødvendigt at iværksætte afklarende foranstaltninger for at klarlægge din arbejdsevne.
- Du er under behandling og det forventes at du kan raskmeldes til dit hidtidige arbejde inden for 2 år.
- Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
- Der er påbegyndt sag om førtidspension.
- Der er tale om uhelbredelig sygdom
Under dagpengeperioden følger kommunen op på sagen, dels for at sikre, at betingelserne for udbetalingen fortsat er til stede, dels for at sikre at der tilbydes anden form for hjælp, når der er behov for det.
Såfremt du har en varig lidelse, hvor der fremover må påregnes fravær, kan der være mulighed for at der indgås aftale med arbejdsgiver om refusion af et beløb, svarende til dagpengeudgiften for dig som medarbejder.
Hvordan søger man sygedagpenge?
Du kan finde de relevante informationer om sygedagpenge på følgende hjemmesider:
www.borger.dk (nyt vindue)
www.sygehusvalg.dk (nyt vindue)
www.sundhed.dk (nyt vindue)
Kontakt Udbetaling Danmark for vejledning, på telefon 70 12 80 64 hvis du vil søge barselsdagpenge.
Lovgrundlag
Lov om dagpenge ved sygdom.
Du kan læse mere om den konkrete lovgivning på området via nedenstående link Lov om dagpenge ved sygdom (nyt vindue)
Kontakt
Åbningstider
Ledelse
Ebbe Holm
Mark Jensen
Åbningstider
Telefontider
Ledelse
Peter Sidelmann

Aktivering