Diabetesskolen

Diabetesskolen er et gratis undervisningsforløb på hold. Du skal henvende dig til din praktiserende læge, hvis du er interesseret.

Diabetesskolen er for personer med type 2 diabetes. Du får viden og redskaber til at håndtere din sygdom bedst muligt, så du kan reducere risikoen eller måske helt undgå udviklingen af komplikationer til sygdommen.

Der er max. 12 deltagere på hvert hold, og det er muligt at tage én pårørende med. Der afholdes 4 hold om året. 2 hold i dagtimerne og 2 hold om aftenen. Undervisningen tager afsæt i dine og de andres deltageres behov.

De gennemgående emner er:

  • Viden om sygdommen type 2 diabetes
  • Hvordan du bedst muligt forholder dig til din type 2 diabetes
  • Mad og motion

Hvor og hvornår?

Undervisningen foregår i Forebyggelsescentret på Søborg Hovedgade 200.

Tilmelding

Henvisning til diabetesskolen sker via egen læge. For yderligere information kontakt diabeteskonsulent Dorthe Svanberg på telefon 29 38 82 34.

Diabetes