Tag godt imod de frivillige

Når nye frivillige kommer indenfor på jeres arbejdsplads, er det vigtigt, at de bliver godt taget imod og klædt på til deres frivillige arbejde.

God introduktion er en god investering

En god introduktion kan ses som en god investering i forhold til det udbytte som både arbejdspladsen og den frivillige gerne skal opnå på længere sigt.

Hvad er god introduktion?

Aftal et møde med den/de nye frivillige, hvor I kan snakke om:

  • Arbejdsopgaver
  • Gensidige forventninger
  • Særlige forhold på arbejdspladsen, alt efter brugergruppe
    (børn, handicappede, ældre eller andre)
  • Frivilligaftale snakkes igennem og underskrives
  • Særlige forhold, såsom straffeattest, børneattest, forsikring, tavshedspligt og lignende. 
    (Se regler og retningslinjer for samarbejde)

Det er en god ide løbende at tage en snak med de frivillige om, hvordan det går, få afklaret eventuelle spørgsmål og tilpasse opgaverne.