Kemi

Der er kemi overalt omkring os. Det gør vores liv lettere og mere behageligt. Men mængden af kemikalier er vokset betydeligt de sidste årtier, og vores viden om de skadelige virkninger er lille.

Undgå kemikalier i produkter til dig og din baby

Når du er gravid eller ammer, er det en særlig følsom periode for dig og dit barn. I det hele taget bliver børn mere påvirkede af kemiske stoffer end voksne.

Her er 9 gode råd at følge for dig og dit barn

  1. Brug så lidt kosmetik og creme som muligt, mens du er gravid og ammer
  2. Vælg altid produkter uden parfumerede, og lad være med at bruge parfume, mens du er gravid og ammer.
  3. Køb miljømærkede produkter, når det er muligt - se efter Svanemærket og Blomsten.
  4. Farv ikke hår, mens du er gravid og ammer.
  5. Undgå at bruge produkter på spraydåse, og lad være med at male, mens du er gravid og ammer.
  6. Vask alle ting til din baby før brug - også tøj og legetøj af stof og plastik.
  7. Lad være med at bruge creme, sæbe og lign. til din baby dagligt.
  8. Køb altid duft- og parfumefri produkter til din baby - også legetøj.
  9. Brug kun legetøj, der er beregnet til babyer. Legetøj til børn over 3 år kan indeholde ftalater (syntetiske stoffer, hvoraf de farligste kan være hormonforstyrrende).

Boligen