Biodiversitet – Brug dine allierede i kampen

Hvis du har en have, hvor du kun vil have nogle få bestemte planter, vil du samtidig også begrænse mængden af de insekter, der kan leve i haven. I en meget ensartet have, vil mange skadedyr have gode forhold, da der ikke er steder, hvor nyttige insekter kan gemme sig. Mange har derfor brugt insektgifte som den hurtige og nemme løsning.

Men hvis du først har brugt gift mod insekterne, vil de nyttige insekter, der lever i haven, også blive dræbt. Da de nyttige insekter nu er væk betyder det, at næste angreb bliver endnu værre, og så har du skabt dig en ond cirkel.

En mariehøne lever eksempelvis af at spise bladlus, og kan sætte nogle hundrede til livs i løbet af et år. Du skal derfor ikke have særlig mange mariehøns, før de effektivt holder bladlusene nede gennem hele havesæsonen. En mariehøne kræver blot nogle steder, hvor de kan gemme sig, dvs. en bunke grene eller blade.

Andre insekter kommer til, hvis der er blomster, der er særlig rige på nektar eller pollen. Du kan købe blandinger med forskellige blomsterfrø, der tiltrækker insekter og samtidig ser pæne ud.

Du kan også købe mange af de orme og insekter, der kan hjælpe dig i haven, det vil typisk være nematoder (små orme) eller larver, du kan købe på Nettet og få tilsendt.

Fugle i haven er en stor hjælp, og du kan nemt lokke dem til ved at sætte redekasser op. Fuglene æder en imponerende mængde insekter i løbet af foråret og sommeren, hvor de skal opfostre deres unger. Et par musvitter, der opfostrer unger, sætter over 100.000 insektlarver til livs gennem en sæson, mange af disse larver ville ellers gøre skade på havens planter, ved at gnave i rodnettet. Ud over at sætte redekasser op, kan du også plante nogle buske eller træer, som fugle er glade for at bygge reder i, og som giver bær, fuglene kan spise om efteråret og vinteren.

Hvis du har mange dræbersnegle i haven, skal du undlade at bruge gift, da det også går ud over de nyttige snegle. Saml dem sammen om aftenen, og klip dem over.

Læs mere om

Dræbersnegle Grønt Idécenter

Dyr i haven havenyt.dk

Fuglekasser  bolius.dk

Fugle og insekter dengroennekaravane.dk

Insekter i haven www.sommerfuglehaven.dk

Haven og naturen