Lån et EL-sparometer

En elmåler kan umiddelbart sættes i stikkontakten og måle, hvor meget strøm dit apparat bruger.

Det kan også måle over en 24-timers periode. På den måde får du en fornuftig måling på de apparater, som ikke har et konstant strømforbrug, som for eksempel køleskabe og frysere. Den aktuelle kWh pris er indlæst, så du med det samme kan aflæse prisen på dit årsforbrug.

Gamle køleskabe sluger strøm

Mange bliver overraskede over, hvor meget standby-forbruget koster dem. Især de gamle køle/fryseskabe kan sluge rigtig meget energi og dermed mange penge. Så kom ind og lån en el-måler og bliv klogere på, hvordan du kan spare på strømmen til glæde for både pengepung og miljø.

Stor efterspørgsel på elmålerne

Da der kan være stor efterspørgsel på elmålerne, er det en god ide at ringe ind for at høre, om vi har nogle hjemme. Ring på telefon 39 57 69 21 eller send en mail til grøntIDÈcenter. Udlånstiden er typisk to uger.

Kom og lån