Sådan søger du

Når du har klikket ind på Gladsaxebilleder, kan du søge efter billeder på tre måder.

Søg i kategoritræet
Kategoritræet er velegnet, hvis du skal finde billeder af noget præcist såsom en adresse, et dyr, en kolonihave, et erhverv eller måske en togstation.

Kategoritræet åbnes ved at klikke på firkanterne med det lille plus foran. Altså ikke ved at dobbeltklikke på selve ordet i kategoritræet. Med klik på ”+” kan du trinvis bevæge dig ned til det, du søger.

For eksempel klik + ved Skolevæsenet + Folkeskoler + Bagsværd Skole + Elever + 1919. Så får du to billeder af eleverne på Bagsværd Skole i 1919.

Kategoritræet lukkes ved atter at klikke på de små minustegn foran kategorien.

Søg via søgefeltet
Søgefeltet søger på ”vejnavn”, ”kategori”, ”fri tekst” og ”fotograf”. Søger du efter to ord for eksempel Tove Smidth eller Bagsværd Sø, så brug gåseøjne  omkring. Skriv altså ”Tove Smidth” eller ”Bagsværd Sø”.

Søgningen giver hits på alt der indeholder det, du søger på. Eksempelvis kan man søge efter flag. Søgeresultatet viser både splitflag, flagstang og aflagte!

Avanceret søgning
Ønsker du at se billeder fra Søborg i 1950´erne eller Slangerupbane-billeder fra 1906 til 1938, så er avanceret søgning vejen frem.

> betyder større end
< betyder mindre end

Nu kan du søge i ”Årstal” ”>=” ”1950 OG
”Årstal” ”<” 1960 OG
”fritekst” ”indeholder” ”Søborg”

Resultatet du får, er 531 billeder fra Søborg i 1950´erne.