1901-1920: Fra land til by - over stok og sten

Magten i Gladsaxe var i demokratiets første mange årtier samlet på relativt få familiers hænder. Det handlede til dels om, hvem der måtte og ikke måtte stemme ved valgene. Men det handlede også om, hvem i lokalsamfundet, der nød mest ære og som var naturlige autoriteter. Det var ofte de største jordbesiddere, der derfor sad i sogneforstanderskabet eller sidenhen sognerådet.

En af de magtfulde familier var familien Teglers. Oprindelig hed de egentlig Olsen, men alle i slægten skiftede til Teglers i 1916. Slægterne Teglers, Cadovius og Knudsen var gift ind i hinanden, og til sammen ejede de endog meget betydelige dele af Gladsaxes landbrugsjord og bestred gennem et århundrede ganske mange tillidshverv.

En by i vækst krævede infrastruktur i form af veje, el, gas, skoler og meget mere. Der var en lille, ussel folkeskole i Buddinge, som blev udskiftet med en ny og faktisk fra dag ét for lille skole i Buddinge. Desuden var der Gladsaxe Rytterskole og Prinsesseskolen i Bagsværd. Det var ikke nok, og i 1904 så den første privatskole dagens lys i Søborg. Den kunne lukke igen, da Søborg Skole slog dørene op i 1908. I Bagsværd blev der bygget ny folkeskole allerede i 1906, ligesom Bagsværd Kostskole slog dørene op i 1908. Bagsværd og Søborg var de to absolut hurtigst voksende bydele i kommunen.

Da den alt for lille skole i Buddinge blev afløst af Søborg Skole i 1908, blev skolebygningen i Buddinge lynhurtigt indviet som rådhus og stedet, hvor den voksende administation fik kontorer. Det var især ingeniører og arkitekter, der var behov for på det tidspunkt.

Bagsværd voksede ikke mindst fordi Slangerupbanen åbnede i 1906. Det betød, at Gladsaxe fik to togstationer, nemlig i Buddinge og i Bagsværd. Den i Buddinge blev langt overvejende brugt til godstransport de første mange årtier. Bagsværd Station fragtede derimod flest mennesker. Og mange mennesker valgte at slå sig ned i området omkring stationen, Bagsværd Torv og Bagsværd Sø.

Gladsaxes hovedgader hed stadig Frederiksborgvej. Først i 1920´erne blev Frederiksborgvej splittet op og navngivet Søborg Hovedgade, Buddinge Hovedgade og Bagsværd Hovedgade. Vejen var brolagt og langt smallere end nutidens hovedgader. Langs hovedgaden skød de første kulturelle tiltag også op. I Søborg åbnede en biograf – eller rettere et biografteater, som det hed i datidens sprogbrug – i 1916. Et bibliotek fik Søborg allerede i 1904. Til at forbinde Søborg med omverdenen kom der rutebiler. En af dem blev sat i drift i marts 1915 og kørte mellem Søborg Skole og Bispebjerg Krematorium. Et vandværk kom der også i Søborg. Det blev anlagt i 1909, og bestyrer blev Ejnar Malling Kiær, hvis søn siden skulle blive lokalpolitiker i Gladsaxe.

Udviklingen af et bysamfund koster penge. Herlev ønskede ikke udviklingen fra land til by. Og de ønskede bestemt heller ikke at være med til at finansiere den bekostelige udvikling i Gladsaxe. Herlev meldte sig derfor ud af sognefællesskabet med virkning fra april 1909. Siden da har Gladsaxe og Herlev været to selvstændige kommuner.

Allerede omkring 1904 tog Torben Teglers initiativ til at starte den første socialdemokratiske forening i Buddinge. Den lukkede dog meget hurtigt igen. Søborg og Buddinge fik socialdemokratiske vælgerforeninger i 1905. Socialdemokratisk Vælgerforening for Buddinge og Omegn blev stiftet ved en sammenkomst i Sporten 2. februar 1905. Torben Teglers blev naturligvis aktiv i den nye forening, og han skænkede foreningen to mindre faner.

De mange gårde blev efterhånden udstykket, og den jord, der ikke blev bebygget blev ofte udlagt til gartnerier. Et af de største var Gartneriet Østerlund fra 1912, som blev ejet af Jørgen Jørgensen. Jørgen Jørgensen blev siden valgt til sognerådet/kommunalbestyrelsen for Det konservative Folkeparti, hvor han sad fra 1937 til 1966 og var viceborgmester 1952-1966.