1921-1940: Mellemkrigstid i Gladsaxe

I årene mellem 1. og 2. verdenskrig voksede Gladsaxe Kommune, og især i Søborg voksede antallet af beboere nærmest eksplosivt. Det betød, at der blev kunder nok til at forlænge sporvognslinje 16 fra Emdrup Torv til Søborg Torv. Det skete i 1924.

De mange nye borgere havde også brug for pasning til deres børn. I 1927 åbnede C.V. Rasmussens Minde. Det var på det tidspunkt en døgninstitution, altså nærmest et børnehjem, hvor børn kunne bo midlertidigt, mens deres mor f.eks var på hospitalet eller lå på en fødeklinik. Ingen forventede på den tid, at en far bare overtog den daglige husførelse og ansvaret for husstandens børn. Men trods alt var behovet for en døgninstitution ikke stor, så i 1933 overtog kommunen C.V. Rasmussens Minde og omdannede den til en børnehave.

Også de gamle blev tilgodeset. Gamles Hjem, som siden fik navneforandring til Kildegården, blev opført i 1932 og udvidet flere gange siden. Da Gamles Hjem blev indviet, kunne Gladsaxe Kommune trække sig ud af samarbejdet omkring Stolpegården, som fortsat af de øvrige nabokommuner blev brugt som gammeldags fattiggård, og fra da af var det på ingen måde længere pinligt at være gammel og fattig eller bare gammel og uden pårørende, som kunne tage sig af en og hjælpe. Altså i Gladsaxe.

Depressionen i 1930´erne gjorde, at mange mennesker mistede deres arbejde. Også i Gladsaxe led mange nød, og børnene var de mest udsatte. Spædbørnedødeligheden i 1930´erne var over 7,5 %. Derfor ansatte Gladsaxe Kommune pr 1. januar 1939 en sundhedsplejerske, som tilbød sin hjælp til alle hjem, hvor der blev født børn. Hendes arbejde var gratis for borgeren og udelukkende af rådgivende art. Besøgene fandt sted i løbet af barnets første leveår, hvor hun rådgav om ernæring og pleje. Et sygt barn skulle fortsat til lægen.

De ældre børn havde det heller ikke for godt. Hvis der ingen penge var, fik børnene ikke mad med i skole. Derfor indførte Gladsaxe gratis skolebespisning for 55 udvalgte elever på Marielyst Skole i vintermånederne i 1936. Fra vinteren 1940 blev skolebespisningen permanent og gradvist udvidet til at omfatte alle kommunes skoler og elever. Børnene fik fire halve stykker rugbrød med pålæg, 1/4 liter sødmælk og et stykke frugt. Meget sultne børn kunne få en ekstra mad med enten fedt eller marmelade.

Kommunens administration voksede støt med alle de nye tiltag, så der blev behov for et rigtigt rådhus. Det fik Gladsaxe i 1937. Det var tegnet af Vilhelm Lauritzen. Derefter behøvede sognerådet ikke længere holde møder hverken i private hjem, Sporten eller områdets kroer.

Arkitekt Vilhelm Lauritzen var Gladsaxes foretrukne arkitekt i 1930´erne og 40´erne. Han tegnede også Marielyst Skole, der blev bygget i 1938, og det første kommunebibliotek, der blev bygget i 1940. Biblioteket lå på Gladsaxevej 111, og bygningen ligger der endnu.

Søborg Hovedgade var et sted med stor vækst. Det sås også i gadebilledet, hvor flere og flere biler kørte på vejen. Da gården Marielyst blev udstykket, havde kommunen købt en del af dens jord. Her blev Marielyst Skole bygget og Gladsaxe Idrætspark anlagt. De første udendørs tennisbaner kunne tages i brug i 1934, men først i 1940 blev Gladsaxe Idrætspark officielt indviet.

I Bagsværd voksede befolkningen også. Så meget, at der i november 1924 var basis for at åbne en biograf. Bagsværd Bio lå på Til Jernbanen 1 indtil 1958.