1941-1960: Kommunens vilde vokseværk

I 1940´erne kom de store årgange. Der blev født rigtig mange børn under 2. verdenskrig. Børn blev født enten hjemme eller på fødeklinikker dengang. Hospitalsfødsler var relativt sjældne, med mindre der var tale om komplikationer. Gladsaxe havde en række privatpraktiserende jordemødre, flere af dem havde også egne, små klinikker med plads til to-fire fødende. Men i 1951 åbnede Astrid á Rogvi en fødeklinik på Søborg Torv. I det nye kollektivhus, der var tegnet af arkitekterne Hoff & Windinge og indgik i bebyggelsen Høje Søborg. Her var plads til 34 barslende kvinder på én gang. Gladsaxe Kommune tegnede kontrakt med fru Rogvi om brug af hendes klinik indtil amterne overtog samarbejdet med de private klinikker i 1965. Sidste fødsel på Astrid á Rogvis klinik fandt sted i august 1970.

De mange børn voksede op og havde behov for skolegang. Der blev bygget seks nye folkeskoler i perioden. Skulle et ungt menneske fortsætte i gymnasiet, var der kun to muligheder: enten Bagsværd Kostskole og Gymnasium eller Lyngby Statsskole. Bagsværd Kostskole fik lov til at dimittere studenter i 1954, men var jo for betalende elever. I 1953 blev sagen om et lokalt gymnasium taget op i byrådet, og i 1956 fik kommunen tilladelse til at oprette et kommunalt gymnasium. Gladsaxe Gymnasium kunne derfor indvies i 1957. De første elever var dog allerede begyndt i 1956, kort efter den officielle tilladelse var givet. De første studenter dansede rundt om træet i rådhushaven, men siden har de oftest danset omkring Gladsaxepigen, der blev opsat i 1956.

I årene inden krigen havde det været småt med penge til mad til børnene ude i de små hjem. Derfor var der indført skolebespisning. Efter krigen fulgte kommunen op på børnenes sundhed og sikrede skoletandpleje. I 1951 blev den første skoletandlæge ansat, og fra 1955 var der så mange skoletandlæger ansat i kommunen, at det ikke længere var nødvendigt at sende børn ud til almindeligt praktiserende tandlæger.

Med alle de kommunale tiltag, voksede også behovet for administrativt personale på rådhuset. Det første rådhus fra 1937 blev for småt. En tilbygning blev derfor bygget i 1953. Fløj to ligger ud mod Søborg Hovedgade. Og lige da den nye fløj var opført, stod der fortsat private boliger og små forretninger foran det. Der, hvor rådhushaven med Gladsaxepigen, siden blev anlagt.

Det nye rådhus blev, ligesom de mange skoler og gymnasiet, opført under borgmester Aage Baaring Hansens otte-årige embedsperiode. Næste borgmester i rækken blev den nu legendariske Erhard Jacobsen. Hans plan var at gøre Gladsaxe til en mønsterkommune for den fremvoksende velfærdsstat. Erhard Jacobsen vandt kommunalvalget i 1958, og blev i Gladsaxe indtil 1974.

De mange nye borgere i kommunen krævede et udbygget forsyningsnet af gas, vand og el. Gastårnet på Sydmarken blev opført i 1950, og revet ned igen i 1986. Udenpå tårnet var der et elevatortårn med indvendig elevator og udvendige trapper. Det tog 2½ minut at køre med elevatoren de 75 minutter op til toppen af tårnet. Der var også et vandværk af ældre dato. Her blev Andreas Gottholdt Malling Kiær driftsbestyrer i 1944. Han sad desuden i Gladsaxe Byråd for De Konservative fra 1954 til 1981.

Gastårnet kunne ses fra Gladsaxe Trafikplads. Trafikpladsen blev også anlagt i 1950. Området nær Gladsaxe Trafikplads fik den officielle betegnelse ”stationsnært” område. I praksis betød det, at Gladsaxe Industrikvarter kunne udvides med et ditto kvarter i Mørkhøj. Der var krav om, at industrikvartererne skulle være nemme at komme til med offentlig transport, og det krav kunne opfyldes da trafikpladsen blev knudepunkt for en lang række busruter.  Nogenlunde samtidig med Gladsaxe Trafikplads blev Ringvej B 3 og Buddinge Rundkørsel anlagt.

De nye borgere i Gladsaxe ønskede også et blomstrende kulturliv. Der fandtes allerede biblioteker, men der var ikke noget teater. Det første teater var Bagsværd Amatør Scene, der blev stiftet i 1954. I 1960 blev der også oprettet en juniorafdeling, der dog lukkede ret hurtigt igen. Interessen var der dog blandt de unge, og kommunen tog siden teatertanken op igen, da Gawenda blev oprettet i 1969. Bagsværd Amatør Scene fik sit første faste domicil på Telefonvej 7, men flyttede siden over gaden til Telefonvej 8 = Telefonfabrikken.