1961-1980: Højhuse, teater, velstand og begyndende kriser

Perioden fra 1961 til begyndelsen af 1970´erne var præget af stigende velstand og optimisme. Især smittede det af på kommunens kulturliv, der sprudlede. Gladsaxe Teaters historie går tilbage til 1962, hvor lokalaviserne d. 20. december 1962 kunne fortælle, at "Omegnsteatret i Gladsaxe åbner om kort tid". Fra 1964 fik teatret til huse i Gladsaxe Gymnasium og daværende Buddinge Skoles aula. Teatret finansierede forestillingerne med tilskud blandt andet fra Gladsaxe Kommune og diverse sponsorer, blandt andet Ferrosan, der i 1970 købte abonnementer for 10.000 kroner.

For de unge var der også masser af initiativer. Teen Club Gladsaxe blev oprettet omkring 1963 og var centreret omkring popkulturen. Det sidste nummer af Teen Club-nyt blev udsendt i foråret 1971, men reelt var ballerne ophørt i 1969. Musikstilen skiftede og Teen Club efterfulgtes af Beat Forum., der havde sit første arrangement i Høje Gladsaxe Skolernes festsal i 1970. I 1973 fik arrangørerne store problemer med mini-rockerne, og i 1974 måtte Beat Forum lukke. Noget af det, de fleste, der var unge i 1970´erne kan huske var Iwans Smørrebrød, som leverede toasts til festerne. Stefan Iwan fik så stor succes med de parisertoasts, som han begyndte at producere i 1971, at han året efter lukkede sin smørrebrødsforretning og udelukkende producerede frosne parisertoasts.

Men der var andre tiltag for de unge. I kølvandet på Bagsværd Amatørscenes kuldsejlede ungdomsafdeling, oprettede Gladsaxe Ungdomsskole i 1969 Gawenda. Gawenda i Gladsaxe har udklækket mange store stjerner både indenfor musik og teater. Her kan børn og unge udfolde deres talenter, samtidig med at de er i et socialt og kreativt miljø. Ideen til Gawenda fik stedets første leder, Johnnie Smidth. Han fik på trods af jerntæppet inviteret den polske instruktør fra Gaweda i Warszawa til Gladsaxe sammen med en musiker og en tolk. De kom 15. september 1969 og 31. oktober blev Gawenda indviet. I 1973 blev Gawenda omdannet til en kommunal klub, for siden i 1991 at genopstå som forening, stadig støttet af Gladsaxe Kommune økonomisk.

Gladsaxe Kommune voksede og nåede sit befolkningsmæssige højdepunkt i 1974. Ikke mindste de mange højhusbyggerier trak nye borgere til. I Bagsværd blev punkthusene ved torvet bygget omkring 1969-70, Værebro Park stod indflytningsklart etapevis fra 1966 til 1968 og i Søborg blev de første lejligheder i Høje Gladsaxe taget i brug i 1965. Desuden blev jernbanen omsider elektrisk. At få sat strøm til togene, var en ide, som tog 62 år fra tanke til handling. Men 24. september 1977 lykkedes det. I den anledning var der bygget nye stationer langs det, der nu blev en S-bane. Bagsværds gamle station, som lå på Til Jernbanen, blev erstattet af den nye ved torvet. Og da der skulle være plads til parkering ved den nye station, havde Gladsaxe Kommune allerede i 1975 købt Bagsværd Kro og isenkræmmeren med nedrivning for øje.

De mange nye borgere nødvendiggjorde også nye skoler og ikke mindst endnu  et gymnasium. Søborg Gymnasium blev oprettet i 1961. Det lå ganske vist i et lånt lokale i en almen bebyggelse i Bagsværd, men i 1963 fik gymnasiet lov at overtage den første Mørkhøj Skole, den som siden blev til Lundevang Skole og nu er revet ned til fordel for rækkehuse. Her boede Søborg Gymnasium indtil 1966, hvor det fik lokaler i det nybyggede Høje Gladsaxe. Gymnasiet blev overtaget af Københavns Amt i 1977 og nedlagt i 1990. I praksis blev gymnasiet dog allerede nedlagt ved skoleåret 1987/88.

Der kom også flere ældre beboere til kommunen. Og der blev bygget plejehjem i Bagsværd, hvor både Møllegården og Bakkegården blev opført i perioden. Bakkegården blev taget i brug i september 1969 og indviet i 1970.

På idrættens område skete der ting og sager i 1960´erne og 70´erne. Blandt andet fik vi Akademisk Boldklub (AB) til Gladsaxe i 1962. Viceborgmester Jørgen Jørgensen fik ideen til at det nye stadion, som kunne huse de fleste af Bagsværd Idræts Forenings aktiviteter og AB, ikke burde lægges centralt i Bagsværd, hvor pladsen var for trang, men ude ved Skovdiget. ABs nye hal ved skovdiget kunne tages i brug i januar 1966, mens de første udendørs baner allerede var indviet i juli 1964. Den nye hal havde plads til tre håndboldbaner med internationale mål side om side. Og banerne kunne ændres til tre tennisbaner eller fodboldbane efter behov. Banerne i Bagsværd skulle bruges som træningsbaner, mens fodboldkampene skulle foregå i Gladsaxe Idrætspark på Gladsaxevej, der derfor også blev moderniseret i 1970´erne.

Kommunen styrkede i det hele taget idræts- og kulturlivet. I december 1978 var der rejsegilde på det nye hovedbibliotek. Første spadestik var taget i februar samme år. En del huse måtte rives ned forinden og undervejs for at give plads til biblioteket. Omkring byggepladsen blev opført et plankeværk, som kommunalbestyrelsen lod dekorere af studerende fra Kunstakademiet. Det blev kaldt ”Forargelsens plankeværk”, fordi mange borgere blev stødt over, at kommunalbestyrelsen brugte hele 22.500 kroner incl. løn til de unge arbejdsløse, som var med til at løse opgaven. Mange mente, at det var noget pjat. Ved rejsegildet kunne folk møde borgmester Tove Smidth, formanden for biblioteksudvalget Gottholdt Malling Kiær og stadsbibliotekar Svend Stilling.

1978 blev tillige året, hvor Gladsaxe Kommune overtog Bagsværd Bio. Biografen var tidligere privatejet, men overalt i landet var der biografdød, og også den i Bagsværd var lukningstruet. Kommunen overtog og omdøbte den til Gladsaxe Bio.