1981-2000: Fattigfirsere, optimisme og masser af edb

Ole Andersen blev borgmester i 1983 og var borgmester til sin død i 2002. Det var en årrække, hvor der skete meget på mange fronter. Også selvom især slutningen af 1980´erne og begyndelsen af 1990´erne var præget af kriser og økonomisk uro ude i verden, der smittede af lokalt her i Gladsaxe.

Vi fik flere ældre borgere, og derfor blev Omsorgscentret Egegården med 112 boliger bygget i 1985. Det var ikke nok, så i 1993 kunne Ældrecentret Gyngemosegård indvies. Ældrecentret er et dagcenter, som tilbyder kommunens ældre medborgere ergo- og fysioterapi, banko, fitness, sundhedscenter med mere. Omkring ældrecentret blev bygget ældrevenlige boliger og børneinstitutionen Birkehaven. I år 2000 blev desuden taget første spadestik til endnu et omsorgscenter, nemlig Rosenlund. Også i Mørkhøj.

Gladsaxe Kommunes vejnet har ikke ændret sig synderligt siden 1970´erne, men det har antallet af cykelstier. Cykelstier var en mærkesag for Ole Andersen, og er det fortsat hos hans efterfølger, Karin Søjberg Holst. Bedre cykelstier, bedre kollektive trafikforbindelser og modernisering af erhvervskvartererne er tiltag, der har kørt sideløbende siden begyndelsen af 1990´erne, hvor den gamle betegnelse ”industrikvarter” blev erstattet af ”erhvervskvarter” som naturlig følge af udviklingen med færre fabrikker, men flere kontorvirksomheder. Som et led i overgangen fra industri til erhverv, blev en større oprensning og fjernelse af forurenet jord i kommunens ældste industrikvarter i Gladsaxe påbegyndt i 1996.

Noget af det, mange kan huske fra 1990´erne er betonrenoveringen i Høje Gladsaxe i 1991-92. Byggeskader på betonen krævede en indsats på tværs af ejerforholdene. Der er fem boligselskaber i Høje Gladsaxe. Undervejs blev lavhusenes havefacader og højhusenes sydfacader lukket med glasskydedøre, som udover at give beboerne bedre mulighed for at udnytte altanerne, der blev til udestuer, også beskytter betonen og forlænger dens levetid. På højhusenes nordfacader blev trappeopgange og indgangspartier også renoveret.

De mange nye, kommunale tiltag krævede større administration og Gladsaxe Rådhus var atter for småt. Fløj tre med den nuværende byrådssal blev opført i 1986. Den lille Buddinge Skole, som tidligt var blevet hjemsæde for Teknisk Forvaltning, blev revet ned i 1995 til fordel for parkeringspladser og et grønt areal. Den nye, runde byrådssal fik 12 søjler, der er dekoreret af kunstneren Jens Birkemose. Den gamle trappe til rådhuset blev erstattet med den nuværende, brede indgang og foyer, der forbinder den nye bygning med den oprindelige Vilhelm Lauritzen bygning fra 1937.

1980´erne bød på noget så eksotisk som computere. I 1986 iværksatte borgmester Ole Andersen et kontorautomatiseringsprojekt. Det kom dog ikke i gang før 1988/89, hvor de første DOS-baserede maskiner af mærket Norsk Data holdt deres indtog på kontorerne hos de mest progressive og moderne indstillede medarbejdere. I foråret 1993 tog Gladsaxe Bibliotekerne springet over i den digitale verden. Biblioteket lukkede i over en måned, og da det genåbnede, var kartoteksskufferne erstattet af computere. Computere og tekstbehandlingssystemet Word Perfect 5.1 indtog de fleste kommunale kontorer i 1990´erne. Gennemslagspapir, fjumrelak, hulkort og kortkartoteker blev fortid.

Kommunen støttede til stadighed idrætslivet. I 1992 blev arbejdet på et nyt klubhus til Nybro-Furå Kano- og Kajakklub påbegyndt. Etape et med klubhus og bådebro kunne indvies i 1993. Etape 2 omfattede bådhuse. Alt blev tegnet af arkitekt Kim Utzon, og både Gladsaxe Kommune, A.P. Møllerfonden, tipsmidlerne med flere donerede penge eller kautionerede for lån til de nye bygninger. Byggeriet blev i vid udstrækning udført af klubbens egne medlemmer. På den rent kommunale front fik Gladsaxe Stadion et løft med ny træningshal i 1997 og nye opvisningsbaner i 1999.

I 1998 tilsluttede Gladsaxe Kommune sig Agenda 21. Agenda 21 er en plan for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, som blev vedtaget i FN i 1992. Planen skulle udmøntes lokalt i landene, og i Danmark har flere kommuner tilsluttet sig agendaen. En grøn guide blev ansat, og siden blev Grønt Idecenter oprettet. Den grønne guide holdt først til på Gyngemoseværkets grund i Mørkhøj, men i 2005 blev Grønt Idecenter genindviet i nye lokaler på Gladsaxe Hovedbibliotek. Agenda 21 har i Gladsaxe betydet nedbringelse af affaldsmængden, øget genanvendelse og miljøstyring både i de kommunale institutioner, i virksomhederne og i private hjem.