Grønne Gladsaxe - Hareskovkilen og Hjortespringkilen

Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv

Allerede i 1927 købte Gladsaxe Kommune et stort areal med henblik på en offentlig park. Det var området ved Aldershvile med ruinen af det forhenværende slot. Parken blev åbnet i 1928, og blev en succes. Da der i 1936 blev vedtaget en betænkning om Københavnsegnens grønne områder, var det derfor med stor interesse, den blev gransket af politikere og administration i Gladsaxe. Betænkningen fik sat skub i en udvikling, som allerede var i gang, hvor det, der nu kaldes henholdsvis Hareskovkilen og Hjortespringkilen blev udlagt til grønne, rekreative områder.

Radiomarken

I den østlige ende af Bagsværd Sø ender Hareskovkilen i et 34 hektar stort område, der kaldes Radiomarken. Her udførte Valdemar Poulsen i begyndelsen af 1900-tallet eksperimenter med radiotelegrafi. I 1914 overtog staten kystradioen Lyngby Radio, som siden overgik til Post og Telegrafvæsenet, der siden solgte til TDC. Radiotelegrafi er i dag forsvindende, og da Staten overtog radioen i 2015 blev det besluttet, at overføre de sidste aktiviteter til Århus i løbet af 2016. Den del af Radiomarken, hvor Lyngby Radio har bygninger og master, tilhører Ejendomsselskabet Norden, mens Gladsaxe Kommune opkøbte resten af Radiomarken i henholdsvis 1978 og 1983. De skovbevoksede arealer er fredet efter fredskovsforordningen af 1805, og ligesom resten af Hareskovkilen er Radiomarken omfattet af de fredningsmæssige retningslinjer, der i 1978 blev tiltrådt af Hovedstadsrådet og udgivet i planskitsen "Mølleåsøernes friluftsliv". Her blev Radiomarken udlagt til et vigtigt rekreativt friluftsområde, og det gælder fortsat.

Bagsværd Sø

Købet af Aldershvile Park i 1927, var første led i en langstrakt plan om at gøre Bagsværd Sø offentlig tilgængelig. Selve søen havde været slægten Schulins private ejendom siden 1739. Lodsejerne langs søen havde store private haver eller små parker, der gik helt til søbredden. Flere havde efter aftale med greven på Frederiksdal egne bådebroer. Badning i søen var normalt ikke muligt på grund af alger, ligesom lensgreve Schulin, der var inkarneret sejlsportsmand, helst så søen forbeholdt både, kanoer og kajakker.

Gladsaxe Kommune opkøbte over en tyveårig årrække et areal af de private haver, enten ved ekspropriation eller frivilligt salg, og i vinteren 1959/60 påbegyndte kommune det 4,6 km lange stisystem langs søen, der stod færdigt inden europamesterskaberne i kanoroning i sommeren 1963. Gladsaxe Kommune købte Bagsværd Sø inklusiv fiskerettighederne af lensgreve Schulin i 1962.

Østerhegn

Inden Hareskovkilen overgår til Furesø Kommune, kommer man til området Østerhegn. Lensgreve Schulin havde siden 1930 tilladt danske eliteroere at benytte Bagsværd Sø. I 1938 fik robanerne internationale mål, og her  ved Østerhegn blev Rostadion anlagt i 1962.

Gennem Østerhegn løber et langt stendige, som Johan Theodor Holmskjold lod sætte i slutningen af 1700-tallet, og som i dag er beskyttet under museumsloven. Stendiget markerer skellet mellem Aldershvile Skov og Hareskoven. Aldershvile Skov hørte oprindeligt til Aldershvile, men fra 1858 fulgte skoven med ejendommen Højgård. Skoven var fredskov, og blev i 1866 solgt til staten.

I Aldershvile Skov ligger tre mindre søer, der kaldes kobberdammene. Oprindeligt var de bare mosehuller, der blev brugt til tørveskær for Højgård og Aldershvile. Kobberdammene har fået deres navne efter den kobbermølle, der i midten af 1600-tallet blev anlagt ved Frederiksdal.

Nær den største af dammene rejser Højnæsbjerget sig. Højnæsbjerget ligger 48 meter over havet, og er dermed højere end kælkebakken i Dyrehaven. Siden begyndelsen af 1900-tallet er Højnæsbjerget blevet benyttet til kælkebakke, og i 1910 blev bakken sat i så god stand, at området fra vinteren 1911/12 kunne tiltrække kælkende helt fra København. Kælkebakken er blevet forbedret og gjort sikrere henover årene, og er fortsat et trækplaster i hvide vintre.

Højgårdssøen

Hele Mølleåkilen blev skabt under den sidste istid for cirka 10.000 år siden. Isen smeltede uregelmæssigt, og større eller mindre isklumper blev efterladt på jorden. Da de smeltede, efterlod de lavninger og dybe huller, såkaldte ”dødishuller”. De fleste dødishuller forsvandt i løbet af 1800-tallet, da man begyndte at dræne jorden systematisk for bedre udnyttelse, men i Bagsværd i området ved Østerhegn, ses endnu en del små søer, de fleste private. Men Højgårdssøen, der ligger ved siden af Højgård, som kommunen allerede overtog i 1948, har været kommunalt ejet siden 1993, og indgår i Højgård Haven, et lille parkanlæg, som der har været offentlig adgang til siden 1998.

Smør- og Fedtmosen

Mellem Bagsværd og Herlev ligger Smør- og Fedtmosen. Oprindelig var moserne fælles overdrevsjord, der primært blev udnyttet til tørveskæring og kvæghold. Mellem Smør- og Fedtmosen ligger en landtange, der traditionelt blev kaldt feddet. Ordet feddet gik over i mosens navn som Fedmosen. Derfra var der ikke langt til at sætte et ”t” på, så den blev til Fedtmosen. Nabomosen, der ikke havde noget navn i forvejen, blev derefter kaldt Smørmosen.

Smør- og Fedtmosen er den nordvestligste del af Hjortespringkilen, der starter ved Utterslev Mose i syd. Smør- og Fedtmosen indgik i fredningsplanen for Københavnsegnens grønne områder, der blev offentliggjort i februar 1939, og som trådte i kraft i 1944.

Gladsaxe Kommune begyndte efter fredningen lige så stille og roligt at opkøbe jorderne langs Smør- og Fedtmosen, når de alligevel blev udbudt til salg. I 1964 kunne kommunen oplyse, at den nu ejede hele Fedtmosen og halvdelen af jorderne i Smørmosen. Herefter begyndte kommunen at anlægge det i alt seks kilometer lange stisystem gemmen moserne. Først så sent som i 2007 lykkedes det kommunen at erhverve den sidste strimmel jord i Smørmosen.

Kilder og litteratur

Overfredningnævnets kendelsesprotokol fra 1944

Artikler om Smør- og Fedtmosen i Folkebladet for Gladsaxe Kommune: 10. december 1942, 18. juni 1964, 13. maj 1965, 17. juni 1965, 30. december 1971, 19. juli 1973, 8. november 1973

Gladsaxe Lokalhistoriske Forenings årbog 2015, artiklen: Menneskeliv i Smør- og Fedtmosen af Eva Molin

Grønne Gladsaxe: Vandringer ved Lyngby- og Bagsværd Sø af Lars Nældested

I skridtgang eller løb, Gladsaxe Kommune og idrætten cirka 1900-1973 af Eva Molin

Danmarks søer bind 3 af Thorkild Høy

Mølleåsøernes friluftsliv, 1978

Københavnsegnens grønne områder, 1936

Da vi var bønder, at Lone Dam, Vibeke Filipsen og Eva Molin

På sporet af brødrene Nissens Bagsværd af Eva Molin