Alle glimt af Bagsværd Bys historie samlet

En bydels historie kan aldrig skrives fyldestgørende. Det bliver punktnedslag. Vil du dykke længere ned i Bagsværds historie er du altid velkommen på Gladsaxe Byarkiv.

Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv

Bagsværd har en lang og broget historie. I denne korte version, er hovedvægten lagt på den nyere tid, altså tiden fra udskiftningen i 1770 til ca. 1960.

Fra kirke til konge

Efter reformationen i 1536 blev al kirkens ejendom officielt overdraget til kongen. Gladsaxe-Herlev sogn incl. Bagsværd By havde tidligere hørt under roskildebispen, men nu overgik bønder, gårde og jorder til Christian den Tredje. At være ejet af kongen blev regnet for bedre end at høre under en tilfældig herremand. Kongens bønder havde det generelt lettere, hvad f.eks. hoveriarbejde angik.

Godt og vel 100 år efter reformationen kom Frederik den Tredje til magten, og han oprettede i 1668 Frederiksdal Gods som pendant til Dronninggård i Søllerød. Frederiksdal Gods kom, foruden de store jorder i Lyngby, til at rumme bøndergårdene i Bagsværd incl. deres indbyggere – og ikke mindst de store skove i området.

Omkring 1670 ejede den energiske og praktiske dronning Charlotte Amalie Frederiksdal og Bagsværd. For at drive ejendommens indtægter i vejret effektiviserede hun fiskedambruget i bl.a. området ved Hulsø i Frederiksdal Storskov, og omtrent samtidig blev nuværende Nydam ved Skovalleen anlagt ved opstemning af en skovbæk. Det var hovedsageligt karper og karusser, der blev avlet i fiskedammene. På et kort fra 1771 kan man desuden se, at Nydam har været tæt omgivet af datidens parforceveje, d.v.s. konger og adelige har jaget kronhjorte omkring Nydam.

Da Christian den Sjette i 1744 skænkede Frederiksdal Gods til gehejmeråd Johan Sigismund Schulin, fik Schulin ikke ret til alle godsets tidligere besiddelser, men han fik ejendomsretten til både Bagsværd Sø, Nydam og de øvrige damme i Bagsværd-området. Selve Bagsværd By var allerede i 1735 blevet adskilt fra Frederiksdal Gods.

Det tidlige skolevæsen

I 1721 blev Gladsaxes første skole oprettet, men man ved, at der har været degne i Gladsaxe i hvert fald siden 1683, d.v.s. selvom der ikke var en egentlig skole tidligere, så foregik der en vis form for undervisning. Det var prinsesse Sophie Hedevig, der i 1721 lod opføre en skole i Bagsværd. Prinsessen ejede på dette tidspunkt Frederiksdal Gods og altså Bagsværd. Prinsessens bror var kong Frederik den Fjerde. Både kongen og prinsessen havde læst og lært af de franske oplysningsfilosoffer og var svorne tilhængere af uddannelse. Prinsessen indførte undervisning for bønders og husmænds børn på sine godser, mens kongen gjorde det samme i sine rytterdistrikter.

Prinsesseskolen var knapt 16 meter lang og 8 meter bred. Når man trådte ind i forstuen lå skolestuen til højre og lærerboligen til venstre. Skolestuen var godt 40 kvadratmeter stor og lærerboligen godt 60 kvadratmeter, hvis man regner forstuen med til lærerboligen. Vinduerne var udstyret med blyindfattede ruder, hvilket tog en del lys. Gulvet var lerstampet og borde og stole var fastgjort til pæle, der var nedrammet i lergulvet. En bilæggerovn skulle opvarme både skolestuen og lærerens bolig.

Prinsesseskolen blev revet ned i maj 1817, for at genopstå i moderniseret og udvidet stand i slutningen af 1817. Prinsesesseskolen var i brug indtil 1906, hvor den nyopførte Bagsværd Skole erstattede den forældede Prinsesseskole. Prinsesseskolen lå fysisk på Aldershvilevej, men er for længst revet ned.

Bagsværd Kro

Christian den Fjerde (1588-1648) var en driftig herre. Han lod blandt meget andet anlægge og istandsætte Frederiksborgvejen fra København til Hillerød. Denne vej gik i modsætning til den gamle kongevej tværs gennem Gladsaxe og ikke mindst Bagsværd.

Hvor der var en stor, god vej, var der også naturligt behov for rastepladser, og i den forbindelse blev der oprettet mange kongeligt privilegerede kroer. Bagsværd Kro var dog ikke en egentlig kongelig privilegeret kro.

Bagsværd Kro blev oprettet samme år, som Bagsværd By blev lagt ind under Frederiksdal Gods, nemlig i 1668. Det var altså godsejeren, der ejede kroen. Men da godsejeren i hine tider var royal, så fik kroen trods alt visse kongelige privilegier. Bl.a. fik kroforpagterne/ejerne lov til at brygge og brænde brændevin. Til gengæld skulle kroen forsyne de rejsende med kost og logi. I 1775 gav Christian den Syvende tilladelse til salg af spækhøkervarer, og senere blev der knyttet et bageri til kroen. På den måde blev kroen handelsbod for sognets beboere og en forløber for den senere købmandsforretning i forbindelse med kroen. Bagsværd Kro var i funktion indtil 1975, hvor den blev revet ned til fordel for parkeringspladser til den planlagte S-togsstation.

I kroens levetid skete der naturligvis ændringer i bygningen. Kroen brændte mindst to gange, men efter branden i 1856 fik kroen det udseende, som næsten uændret holdt sig, indtil den i 1905 fik tilføjet en ekstra etage. Fra 1905 til nedrivningen skete kun få ydre ændringer.

Til kroen hørte en gård som naturligvis hed Krogård. Krogård ligger i dag på Vadstrupvej 35. Længerne er for længst revet ned, men hovedbygningen ligger stort set uændret og kan ses fra vejen.

Købmanden

Bagsværd Kro og købmanden hører på sæt og vis sammen. Kroen havde funktion som handelsbod allerede fra 1775. I 1873 blev funktionen institutionaliseret og man indrettede en rigtig separat handelsbod/købmand i kroens staldlænge. Staldlængen var nemlig ikke længere nødvendig, for kroen havde i 1855 bygget en rejsestald på modsatte side af gaden.

Købmandsforretningen var i brug de næste knap 100 år. I al den tid var der kun tre forskellige indehavere, nemlig: Andreas Jensen, Carl Jensen og Alf H. Glæsel. Sidstnævnte drev forretningen fra 1942 til 1970. De sidste år inden nedrivningen var der isenkramforretning i butikken.

Aldershvile Slot

Johan Theodor Holm var uddannet læge og botaniker. Født 1731 og død 1793. I 1781 blev han adlet under navnet Holmskjold. Holmskjold lod omkring 1790 Aldershvile Slot opføre ved Bagsværd Sø. Slottet var bygget i empirestil, en enkel stil med hvide mure, vinduerne i rolig rytme henover facaderne og en kraftigt betonet gesims. Taget var afvalmet, d.v.s. skrånede ned mod gavlene, og havde blåglaserede teglsten.

Holmskjold nåede knapt nok at tage Aldershvile i brug, førend han døde. Da boet blev gjort op, blev det afsløret, at han var stærkt forgældet og sågar havde taget af diverse pengekasser, som havde været ham betroet (dronningens, postens og Den kgl. Porcelænsfabriks). Huset blev derfor solgt, og næste ejer blev grev Ribbing, som var blevet landsforvist fra Sverige, efter at have været involveret i mordet på Gustav den Tredje.

Flere andre kendte og spændende ejere huserede på Aldershvile Slot, men Angelica Sponneck f. Pierri, kaldet grevinden af Bagsværd, blev stedets nok i eftertiden mest kendte ejer. Flere oplysninger om Aldershvile og dets ejere.

Aldershvile Slot brændte i 1909 og blev ikke genopført. Gladsaxe Kommune overtog ruinen og den resterende del af parken i 1927. I 1974 blev ruinen fredet.

Højgård

Bagsværd By var en landsby, hvor gårdene som alle andre steder i landet var placeret i midten af byen. Efter udskiftningen i 1772 skiftede Bagsværd knapt nok karakter, da det kun var Nybrogård og Højgård, der i første omgang flyttede væk fra landsbyfællesskabet.

Johan Theodor Holmskjold, som lod Aldershvile bygge, købte både Højgård og en række små holme og øer ved Bagsværd Sø, som bønderne ellers regnede for næsten ubrugelig overdrevsjord. Men Holmskjold var botaniker og fik drænet jorderne og fik endog meget frugtbar jord ud af anstrengelserne. Højgård blev knyttet til Aldershvile som slottets avlsgård. Til Højgård og Aldershvile hørte desuden en del af Hareskovene, den såkaldte Aldershvile Skov og et savværk. Savværket blev solgt i 1858, og i 1866 blev skoven solgt til staten og sammenlagt med Hareskovene.

I 1905 begyndte udstykningen af Højgårds jorder. Det var brødrene Nissen, der solgte ud af jorden for at skaffe penge til at realisere drømmen om Hareskov Kuranstalt.

Højgård skiftede forholdsvis ofte ejer, især i perioden fra 1916 til 1943, hvor staten overtog gården og bl.a. lod Røde Kors bruge den som lejr fra 1945-47 for danske statsborgere, der var flygtet fra Tyskland.

I 1963 købte Gladsaxe Kommune Højgård, og i 1968 påbegyndte man en større ombygning, hvor man bl.a. fik blotlagt de smukke kampesten i murene. I dag bruges Højgård til venskabsbyaktiviteter og til såvel privat som kommunal møde- og kursusvirksomhed.

Bagsværd Asyl

Bagsværd var det første sogn i kommunen, der husede en egentlig arbejderklasse. Disse mennesker arbejdede stadig først og fremmest på gårdene, ikke nødvendigvis med landbrug, men ofte med grusgravning, som blev et stort erhverv i Bagsværd. I arbejderfamilierne var det ofte nødvendigt, at både manden og hustruen gik på arbejde, men hvad stillede man op med børnene imens?

Fru Johanne Marie Madsen, som var gift med ejeren af Bakkegård i Bagsværd, tog initiativ til at oprette kommunens allerførste børnehave/vuggestue. Stedet kom til at hedde Bagsværd Asyl.

Bestyrelsen for asylet lagde ud med at samle penge ind til det nye asyl. Det kostede 700 kr. at bygge et hus, der kunne bruges. Til gengæld slap bestyrelsen for at købe en dyr grund, for fru Madsens mand gav en lod af sin jord til byggeriet.

Bagsværd Asyl stod færdigt d. 10/10-1861, og blev indviet den 18. samme måned.

Der kom mellem 14 og 20 børn i asylet. Det kostede officielt 25 øre pr. dag pr. barn, men bestyrelsen vidste godt, at de færreste forældre havde råd til at betale, så i stedet for at sende en regning, opstillede de en bøsse i køkkenet, og den lagde forældrene penge i, hvis de havde nogen. Der var ingen kontrol med betalingen, og langt de fleste penge til driften blev indsamlet hos områdets velstillede gårdmænd og husejere.

Børnene på asylet blev passet af en asylmoder. De havde borde og stole, og når de skulle sove, kunne de ligge på en slagbænk med uldne tæpper over. Men først i 1866 fik man en smule legetøj i form af nogle bøger og tavler.

Bagsværd Asyl blev overtaget af kommunen i 1935, d.v.s. kommunen overtog den forældede bygning. Selve børnehaven var lukket af sundhedsmyndighederne allerede i 1930. Hvad mødrene gjorde i den forholdsvis lange årrække, inden der i 1948 kom en kommunal børnehave i Bagsværd, kan man kun gisne om.

Slangerupbanen

Allerede omkring 1890 havde man planer om at oprette flere nye jernbaner fra København og i retning mod Vallensbæk, Amager og Værløse. Problemet var, at København var leveringsdygtig i en overdådig mængde både dag- og natrenovation. Dermed mentes i høj grad affald fra baggårdenes lokummer, idet kloakering og træk og slip var en sjældenhed. Københavnernes ekskrementer skulle ifølge datidens tankegang udnyttes bedst muligt, nemlig til gødning på omegnsbøndernes marker!

Det næste skridt var at finde penge til jernbanerne. Det tog tid. Først i 1903 blev der givet bevilling til A/S København-Slangerupbanen, som kunne indvies i 1906.

Slangerupbanen blev aldrig en ”fækalie-ekspres” (i folkemunde benævnt med et langt mere kendt og latrinært udtryk), sådan som banen til Amager. Slangerupbanen kom til at køre med kalk fra Farum Kalkbrud og tegl fra ”Dysseværket” i Gentofte, som var ejet af justitsminister Alberti. Desuden blev banen lagt tæt op ad Gladsaxe-Herlev Kommunes mange grusgrave i Buddinge og især Bagsværd. Banen gik fra Nørrebro, Lygten Station, til Slangerup. Undervejs var der langt færre stop end i dag. Skovbrynet Station blev først åbnet i 1930, mens Bagsværd Station hørte til banens oprindelige stationer.

Bagsværd Station blev meget hurtigt den største og vigtigste, hvad angik persontrafik. Hareskovene og Bagsværd Sø gjorde Bagsværd til en turistattraktion, og i mange år konkurrerede man systematisk med Dyrehaven for at tiltrække besøgende både sommer og vinter. Bagsværd Station var lidt større end de øvrige stationer på banen, men alligevel for lille til den store persontrafik. I 1930 fik stationsbygningen en tilbygning, der kom til at fungere som ventesal. Den gamle station blev overflødiggjort i 1967, da den nye, midlertidige station ved Bindeledet blev taget i brug. Først to måneder inden den nye S-bane skulle tages i brug i 1977, stod den nye Bagsværd station færdig. Undervejs var købmand Glæsels butik, Bagsværd Kro og en række andre bygninger blevet revet ned i fremskridtets ubønhørlige tegn.

Bagsværd Kostskole

Som følge af Slangerupbanens åbning kom der en del nyt liv i Bagsværd. En del fra det bedre københavnske borgerskab søgte ud langs søen, de medbragte en skolekultur, som Gladsaxe på daværende tidspunkt slet ikke kunne leve op til, da Gladsaxe stadig i århundredets begyndelse kun havde tre skoler, nemlig: Prinsesseskolen, Rytterskolen og Skolehytten i Buddinge. Det var ikke skoler med et niveau, der kunne føre eleverne helt frem til en eksamen, der gav adgang til universitetet og andre højere læreanstalter.

Bagsværd Kostskole, som blev åbnet 1/9-1908 under navnet Lawaetz Kostskole, udfyldte et tomrum. Før havde alle, der ønskede at afslutte deres skolegang med mellemskole-, real- eller studentereksamen, skullet tage til Lyngby. Det første år var der 28 elever på skolen, der alle var dagelever, men i skoleåret 1909/10 kom de første tre kostelever.

En af drivkræfterne bag den nye kostskole hed Nissen, og han var ejer af Højgård. Brødrene Nissen fra Højgård var meget aktive i perioden umiddelbart efter Slangerupbanens anlæggelse i 1906. Foruden skolen var de med i anlæggelsen af restaurant Søpavillonen og Hareskov kuranstalt. Yderligere information om brødrene Nissens aktiviteter.

Den nye kostskole fik hurtigt flere elever, men økonomien var stram i en tid, hvor statstilskud ikke eksisterede. Alligevel byggede skolen løbende til indtil 1912. Efter 1912 blev der over årene bygget meget om indvendigt på skolen, men først i 1961-63 blev skolen udvidet med nye bygninger. Skolen havde da også efterhånden i omegnen af 800 elever, og de nye bygninger blev snart for trange. I dag breder Bagsværd Kostskole sig over et stort område og råder over mange forskellige bygninger, bl.a.: Stenhuset, Haraldsgave og Birkehuset.

Fritidsfornøjelser

Med Slangerupbanens åbning i 1906 ændrede Bagsværd for alvor karakter. Fra at være en ren landsby kom der nu landliggere fra København, som byggede store villaer langs søen, og som for de flestes vedkommende endte med at blive fastboende. Det ses meget håndgribeligt i folketællingerne, hvor man kan se, at der i 1906 boede ca. 700 mennesker i Bagsværd. I 1911 var tallet vokset til ca. 1100 og i 1924 til ca. 1700.

Nye og gamle beboere slog sig sammen med Slangerupbanens direktion og lavede en række arrangementer både vinter og sommer. Fra 1909 begyndte folk at holde børnehjælpsdag i Bagsværd. Oftest blev festen slået sammen med Sct. Hans aften og lavet til en kæmpefest, hvortil både lokale borgere og københavnere valfartede.

Slangerupbanens direktion begyndte allerede i 1906 at udgive små turistfoldere, hvor folk kunne læse om alle de attraktioner, der lå nær den nye banes stationer. Der var angivet ruter for spændende vandreture.

Ligeledes var Slangerupbanen initiativtager til en stor isfest i Bagsværd i 1912. Tanken var, at man ved en storslået fest én gang for alle ville overgå Dyrehaven som turistattraktion! Det lykkedes dog ikke, men vinterfesterne fortsatte frem til 1917. Også uden fester kom folk til Bagsværd om vinteren. Højnæsbjerget med kælkebakken trak, ligesom søen, hvor der normalt blev ryddet et hjørne til skøjteløberne, tiltrak mange især unge mennesker.

Om sommeren var hovedattraktionerne også Hareskovene og Bagsværd Sø, hvor justitsråd C.F. Garde allerede i 1893 tog initiativ til det, der skulle blive Baadfarten. I 1894 gav grev Schulin fra Frederiksdal Gods sin tilladelse til, at Garde måtte anløbe et antal nærmere udpegede pladser langs Lyngby og Bagsværd Sø samt kanalen fra Lyngby Sø til Furesøen. Nogen anløbsplads i Bagsværd fik beboerne dog rent faktisk først i 1913, hvor den gamle Nybro blev revet ned og bygget op i en bredere og højere version. Til gengæld anlagde Baadfarten så både pladser ved Nybro og Søpavillonen. Søpavillonen brændte i 1951 og blev genopført i sin nuværende skikkelse som Regattapavillonen i 1953.

Bagsværd Sø var tillige interessant som turistmål i anden sammenhæng. Fra 1930 brugte Dansk forening for Rosport søen til roregattaer. I 1938 fik kaproningsbanen internationale mål, og i 1962-63 anlagde rosporten og Gladsaxe Kommune i fællesskab rostadion.

Også andre fritidsfornøjelser var mulige i Bagsværd. I 1930’erne skød idrætsforeningerne op, og snart kunne både mænd og kvinder dyrke gymnastik og tennis. I 1940’erne udvidedes mulighederne med kano- og kajakroning. I 1950’erne kom boldklubberne med på banen, og i 1965 flyttede AB fra Nørre Alle og ud til Skovdiget og blev kommunens bedst kendte fodboldklub overhovedet.

Bagsværd Bio åbnede i november 1924. Biografen havde til huse på Til Jernbanen 1 indtil 1958, hvorefter der var nul biograf i Bagsværd de næste 13 år, indtil den blev genåbnet i højhuset på Bagsværd Hovedgade 116 i 1970 eller 71. Biografen blev overtaget af Gladsaxe Kommune i 1978 og omdøbt til Gladsaxe Bio.

Bagsværd Bibliotek blev allerede oprettet i 1923. Da lå det i et lokale på Bagsværd Skole. Siden flyttede det til Krogshøjvej, men d. 22. januar 1960 kunne bygningen på Aldershvilevej 124 tages i brug. Biblioteket blev nedlagt i maj 2008, men genopstod i ny forklædning i samarbejde med Gladsaxe Bio. Bibliografen blev indviet 6. februar 2010. Her findes bibliotek og biograf under ét og samme tag. Arkitekterne bag Bibliografen var Freddy Holm fra Gladsaxe Kommunes Ejendomsafdeling og Dorthe Andersen, som stod for farver, inventar og udsmykning, blandt andet puderummet.

Nyere skoler

Prinsesseskolen fra 1721 var aldeles forældet i 1906 trods ombygninger undervejs. Desuden var børnetallet eksploderet med jernbanen og de nye boligkvarterer langs søen. Derfor enedes sognerådet om at sælge Prinsesseskolen og i stedet købe en ny skolegrund ud til Bagsværd Hovedgade, og her byggede kommunen i 1906 Bagsværd Skole.

Den oprindelige bygning, som af udseende fik et traditionelt købstadspræg, skulle både huse lærere og elever. Bygningen var tegnet af arkitekt H.P. Jacobsen. Der blev ansat en førstelærer, en lærer og en lærerinde ved skolens start.

Lærernes boliger fyldte så forholdsvis meget af den nybyggede skole, at nogle af børnene måtte undervises i interimistiske lokaler oppe under kvisten. Skolens eneste baderum brugtes også til omklædningsrum, garderobe og rum for skolebetjentens redskaber. Skolegården blev først langt senere brolagt, så i regn, sne eller slud forvandledes gården til et pløre.

Omkring 1930 gik der knapt 300 børn i skolen. Det krævede udvidelser i større stil. Den første tilbygning kom i årene 1931-32 og den næste allerede i  1939-40, men også i 1945 og 1957 blev skolen udvidet.

Som kuriosum kan nævnes, at Bagsværd Bibliotek blev startet i 1923 i et lille bitte lokale på Bagsværd Skole. Først i 1937 rykkede biblioteket ind i sin egen bygning, og skolen fik sit lokale retur.

Søndergård Skole blev opført i 1969 efter stærkt pres fra en forældrekreds fra Stengård Skole. På Stengård Skole gik der alt for mange elever. Så mange, at de mindste elever blev undervist om eftermiddagen, når de formiddagsklasserne var gået hjem. Formanden for forældrekredsen var så vidt vides Bent Clausen fra Gammelmosevej. I 2011 havde elevgrundlaget i kommunen atter ændret sig, og da Søndergård Skole var nedslidt, valgte kommunen at sammenlægge Søndergård Skole og Bagsværd Skole. Om alt går efter planen kan en ny meget stor skole tages i brug i 2013 til erstatning for både Søndergård og Bagsværd Skoler. Der var rejsegilde på den nye Bagsværd Skole 24. september 2012 og allerede 3. juni 2013 skete første indflytning. Det var de kommende 0. klasser, der startede inden sommerferien. 12. august 2013 blev skolen officielt indviet, mens den tidligere Bagsværd Skole blev lukket ned og sat til salg. Skolen blev solgt i efteråret 2015 og nedrevet inden jul samme år.

Bagsværd Kirke

I 1538 blev kirken i Bagsværd revet ned. Kongen havde befalet, at det skulle ske, og at stenene skulle genbruges i renoveringen af den gamle bispegård i København, som efter reformationen skulle bruges til universitet og præsteskole i den nye lutherske kirke.

Derpå måtte Bagsværds borgere i næsten 400 år, nemlig indtil 1923, drage til Gladsaxe Kirke, når de ville i kirke. Det var besværligt, og sognets præst kunne desuden forudse, at befolkningen ville vokse, når Slangerupbanen blev indviet, så det var i høj grad på sin plads at få en lokal kirke igen.

I 1906 fik Bagsværd sit eget menighedshus ved siden af den nyopførte Bagsværd Skole. Her kunne menigheden samles, men gudstjenester afholdtes stadig i Gladsaxe Kirke.

Sådan foregik det indtil 14/10-1923, hvor det gamle menighedshus var blevet ombygget og havde fået sit kirkepræg med kamtakket gavl, og blev indviet som midlertidig kirke.

Den midlertidige kirke kom til at fungere, indtil den nuværende kirke, tegnet af Jørn Utzon, stod klar til indvielse d. 15/8-1976. Læs mere om Bagsværd Kirkes spændende historie på kirkens egen hjemmeside.

Skrevet af Eva Molin