Bagsværd Asyl

Bagsværd Hovedgade 149 ved hjørnet af Pinjevej. Det lille hus i midten var Bagsværd Asyl.

 

 

 

 

  

Bagsværd var det første sogn i kommunen, der husede en egentlig arbejderklasse. Disse mennesker arbejdede stadig først og fremmest på gårdene, ikke nødvendigvis med landbrug men ofte med grusgravning, som blev et stort erhverv i Bagsværd. I arbejderfamilierne var det ofte nødvendigt, at både manden og hustruen gik på arbejde, men hvad stillede man op med børnene imens?

Fru Johanne Marie Madsen, som var gift med ejeren af Bakkegård i Bagsværd, tog initiativ til at oprette kommunens allerførste børnehave/vuggestue. Stedet kom til at hedde Bagsværd Asyl.

Bestyrelsen for asylet lagde ud med at samle penge ind til det nye asyl. Det kostede 700 kr. at bygge et hus, der kunne bruges. Til gengæld slap bestyrelsen for at købe en dyr grund, for fru Madsens mand gav en lod af sin jord til byggeriet.

Bagsværd Asyl stod færdigt d. 10/10-1861, og blev indviet den 18. samme måned.

Der kom mellem 14 og 20 børn i asylet. Det kostede officielt 25 øre pr. dag pr. barn, men asylets bestyrelse vidste godt, at de færreste forældre havde råd til at betale, så i stedet for at sende en regning, opstillede bestyrelsen en bøsse i køkkenet, og den lagde forældrene penge i, hvis de havde nogen. Der var ingen kontrol med betalingen, og langt de fleste penge til driften blev indsamlet hos områdets velstillede gårdmænd og husejere.

Børnene på asylet blev passet af en asylmoder. De havde borde og stole, og når de skulle sove, kunne de ligge på en slagbænk med uldne tæpper over. Men først i 1866 fik man en smule legetøj i form af nogle bøger og tavler.

Bagsværd Asyl blev overtaget af kommunen i 1935, d.v.s. kommunen overtog den forældede bygning. Selve børnehaven var lukket af sundhedsmyndighederne allerede i 1930. Hvad mødrene gjorde i den forholdsvis lange årrække, inden der i 1948 kom en kommunal børnehave i Bagsværd, kan man kun gisne om.

Skrevet af Eva Molin