Fritidsfornøjelser

Bagsværd var og er en bydel med mange muligheder for aktivitet i fritiden. Mulighederne har altid skiftet efter årstiden, hvor Højnæsbjerget er yndet om vinteren, er Bagsværd Sø det især om sommeren, hvor den indbyder til både vandre- og sejlture.

Med Slangerupbanens åbning i 1906 ændrede Bagsværd for alvor karakter. Fra at være en ren landsby kom der nu landliggere fra København, som byggede store villaer langs søen, og som for de flestes vedkommende endte med at blive fastboende. Det ses meget håndgribeligt i folketællingerne, hvor man kan se, at der i 1906 boede ca. 700 mennesker i Bagsværd. I 1911 var tallet vokset til ca. 1100 og i 1924 til ca. 1700.

Nye og gamle beboere slog sig sammen med Slangerupbanens direktion og lavede en række arrangementer både vinter og sommer. Fra 1909 begyndte folk at holde børnehjælpsdag i Bagsværd. Oftest blev festen slået sammen med Sct. Hans aften og lavet til en kæmpefest, hvortil både lokale borgere og københavnere valfartede.

Slangerupbanens direktion begyndte allerede i 1906 at udgive små turistfoldere, hvor folk kunne læse om alle de attraktioner, der lå nær den nye banes stationer. Der var angivet ruter for spændende vandreture.

Ligeledes var Slangerupbanen initiativtager til en stor isfest i Bagsværd i 1912. Tanken var, at man ved en storslået fest én gang for alle ville overgå Dyrehaven som turistattraktion! Det lykkedes dog ikke, men vinterfesterne fortsatte frem til 1917. Også uden fester kom folk til Bagsværd om vinteren. Højnæsbjerget med kælkebakken trak, ligesom søen, hvor der normalt blev ryddet et hjørne til skøjteløberne, tiltrak mange, især unge mennesker.

Om sommeren var hovedattraktionerne også Hareskovene og Bagsværd Sø, hvor justitsråd C.F. Garde allerede i 1893 tog initiativ til det, der skulle blive Baadfarten. I 1894 gav grev Schulin fra Frederiksdal Gods sin tilladelse til, at Garde måtte anløbe et antal nærmere udpegede pladser langs Lyngby og Bagsværd Sø samt kanalen fra Lyngby Sø til Furesøen. Nogen anløbsplads i Bagsværd fik folk dog rent faktisk først i 1913, hvor den gamle Nybro blev revet ned og bygget op i en bredere og højere version. Til gengæld blev der anlagt bådepladser ved Nybro og Søpavillonen. Søpavillonen brændte i 1951 og blev genopført i sin nuværende skikkelse som Regattapavillonen i 1953.

Bagsværd Sø var tillige interessant som turistmål i anden sammenhæng. Fra 1930 brugte man søen til roregattaer. I 1938 fik kaproningsbanen internationale mål, og i 1962-63 anlagde Gladsaxe Kommune med flere rostadion.

Også andre fritidsfornøjelser var mulige i Bagsværd. I 1930’erne skød idrætsforeningerne op, og snart kunne både mænd og kvinder dyrke gymnastik og tennis. I 1940’erne udvidedes mulighederne med kano- og kajakroning. I 1950’erne kom boldklubberne med på banen, og i 1965 flyttede AB fra Nørre Alle og ud til Skovdiget og blev kommunens bedst kendte fodboldklub overhovedet.

Bagsværd Bio åbnede i november 1924. Biografen havde til huse på Til Jernbanen 1 indtil 1958, hvorefter der var nul biograf i Bagsværd de næste 13 år, indtil den blev genåbnet i højhuset på Bagsværd Hovedgade 116 i 1970 eller 71. Biografen blev overtaget af Gladsaxe Kommune i 1978 og omdøbt til Gladsaxe Bio.

Bagsværd Bibliotek blev allerede oprettet i 1923. Da lå det i et lokale på Bagsværd Skole. Siden flyttede det til Krogshøjvej, men d. 22. januar 1960 kunne bygningen på Aldershvilevej 124 tages i brug. Biblioteket blev nedlagt i maj 2008, men genopstod i ny forklædning i samarbejde med Gladsaxe Bio. Bibliografen blev indviet 6. februar 2010. Her findes bibliotek og biograf under ét og samme tag. Arkitekterne bag Bibliografen var Freddy Holm fra Gladsaxe Kommunes Ejendomsafdeling og Dorthe Andersen, som stod for farver, inventar og udsmykning, blandt andet puderummet.

Skrevet af Eva Molin