Alle glimt af Buddinge Bys historie samlet

Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv

Det, du læser nu, er højdepunkter og gode historier fra Buddinge By. Det er ikke den hele og sande beretning om bydelen, for en sådan findes ikke.

Buddinge omkring år 1850

Buddinge By var, ligesom Bagsværd, Mørkhøj og Gladsaxe, en landsby omkring 1850. Frederiksborgvej, som senere blev døbt Søborg Hovedgade, mundede ud i Buddinge Hovedgade, og her var et lille torv. Hvor Buddinge Kirke ligger i dag, lå et gadekær. Der var elleve gårde i Buddinge By, og cirka det samme antal gårde på Buddinge Bys markjorder, som fra 1900 blev kaldt Søborg.

Børnene fra Buddinge kunne gå i skole enten i Gladsaxe Rytterskole eller i Skolehytten i Buddinge. De mest velhavende og ambitiøse bønder sendte dog deres børn i Lyngby Statsskole eller hyrede privatlærere til dem.

Byrådet og dets forgængere

Gladsaxe blev først en selvstændig kommune i 1909. Før 1909 udgjorde Gladsaxe og Herlev tilsammen en sognekommune, hvor lederen hed en sogneforstander.

Gladsaxe-Herlev Sognekommune blev oprettet i 1841. Både Gladsaxe og Herlev var landkommuner, og sogneforstanderskabet, der senere skiftede navn til sognerådet, skulle mest tage sig af opgaver i forbindelse med skole- og vejvæsen plus fattigforsorg. Møderne i sogneforstanderskabet foregik hjemme hos et af medlemmerne, eller på én af byens kroer eller i Sporten på Tinghøjvej. Først i 1908 fik sogneforstanderskabet faste lokaler i Buddinge Skole. I 1913 fik Gladsaxe sin første socialdemokratiske sognerådsformand, nemlig: socialdemokraten Carl Valdemar Rasmussen. Gladsaxe Kommune har haft en socialdemokratisk leder i spidsen lige siden da.

I 1952 fik Gladsaxe såkaldt Gentoftestatus. Det betød, at vi fik nogle nye rettigheder især i forhold til skatteligning, budgetbehandling og skoletilsyn. Det betød også, at i stedet for at have et sogneråd og en sognerådsformand, fik vi nu en kommunalbestyrelse og en borgmester. I 1981 blev ordet kommunalbestyrelse ændret til det mere mundrette ord, byråd. Så siden valget i 1981 har vi haft et byråd.

Buddinge Skole 1 – Skolehytten i Buddinge

Talrige skolevisitatser gennem 1800-tallet vidnede om skolehyttens elendige stand, og ikke mindst de forhold børnene undervistes under. Indtil langt op i 1800-tallet var skoleholderen i Buddinge normalt uudannet. Da skoleholderen i Buddinge tjente væsentlig mindre end sognets øvrige skoleholdere/lærere, kan man måske ikke undre sig over, at hans arbejde, uddannelse og flid svarede dertil. At skolehytten desuden var lummer og stinkende, har ikke forbedret arbejdsklimaet for hverken elever eller lærer.

I marts 1805 skrev præsten om Buddinge skole: "Jeg maatte skynde mig bort fra denne Skole formedelst utaalelig Stank af Børnene, som kommer i Skolen fyldte indtil det øverste og desuden, endskønt jeg har forbudt det, have Mad med sig i Skolen for bestandig at holdes fyldte til Ulejlighed for enhver, der elsker ren Luft". I februar 1806 skrev præsten: "Svineriet i denne Skole vedbliver og kan høres snart fra det ene, snart fra det andet Hjørne af Skolen". I 1855 bad læreren i skolehytten om ventiler til udluftning, men han fik afslag, fordi man mente, børnetallet var for lavt. Prinsesseskolen i Bagsværd fik ventiler det år. De to skoler havde normalt næsten lige mange elever.

Omkring 1900 ramte en stor difteriepidemi Buddinge Skoles elever. Selv Sundhedskommissionen måtte indrømme, at den formentlig skyldtes den elendige hygiejne på skolen, de alt for trange lokaler og de ca. 70 elever. Da udstykningen af gårdene i Søborg tillige så småt var startet, kunne man forudsige endnu flere elever i løbet af få år. Skolekommissionen foreslog derfor, at man byggede en ny skole i Buddinge, og den stod færdig i 1901. Skolehytten blev solgt på auktion til mælkekusk Carl Hansen og brændte få år senere ned til grunden. Skolen lå på matrikel 69 Buddinge By.

Buddinge Skole 2 – det senere rådhus

Den anden Buddinge Skole blev indviet i 1902, men allerede i 1908 besluttede sognerådet at fordele skolens relativt få børn på henholdsvis Søborg og Gladsaxe Skoler og indviede i stedet den gamle skole til brug for den eskalerende, kommunale administration.

Indtil 1908 havde Gladsaxe ikke et egentligt kommunekontor. Den siddende formand for sognerådet styrede Gladsaxe fra sin bopæl, møder blev holdt rundt om på byens kroer og andre velegnede steder. Men i 1908 overtog kommunens administration den gamle Buddinge Skole, og da Gladsaxe Rådhus stod færdigt i 1937 fik Teknisk Forvaltning lov at blive i den gamle skolebygning.

Buddinge Skole 3 – inklusiv Gladsaxe Gymnasium

Gladsaxe Kommune udskrev i 1952 en arkitektkonkurrence om et bygnings-kompleks, der skulle indeholde en kommuneskole, en teknisk skole, et kulturcenter, et bibliotek og en biograf på den grund, kommunen havde købt ved Buddinge Rundkørsel. Men grunden viste sig hurtigt at være alt for lille til alle de planlagte aktiviteter, så planen blev skrinlagt, men i 1955 kunne Buddinge Skole tages i brug. Skolen blev tegnet af arkitekterne Eva og Nils Koppel, og Buddinge Skole kom til at indgå i treenighed med Gladsaxe Gymnasium og Gladsaxe Teater, der rykkede ind og brugte aulaen til teatersal fra 1964.

Førhen dækkede Lyngby Statsskole Gladsaxes behov for et gymnasium, men efter 2. verdenskrig voksede indbyggerantallet i Gladsaxe eksplosivt, og behovet for et lokalt gymnasium blev mere akut. I 1953 blev sagen taget op i byrådet. Staten ville ikke gå ind og bygge en statsskole, altså satsede man på at oprette et kommunalt gymnasium. I 1956 fik kommunen den officielle tilladelse, og 4. november 1957 blev Gladsaxe Gymnasium indviet. De første elever var dog allerede begyndt 13. august 1956.

Men pladsen var alt for trang til både folkeskole, gymnasium og teater. I 1979 begyndte arbejdet på den fjerde Buddinge Skole derfor.

Buddinge Skole 4 – den på Kildebakkegårds Alle

Den officielle indvielse af den nye Buddinge Skole fandt sted den 20. september 1980, men allerede den 13. august gik elever og lærere i procession fra den gamle skole på Buddinge Hovedgade, via rådhuset, hvor der var stop og borgmestertale, til den nye skole på Kildebakkegårds Alle. Arkitekterne bag skolen hed Hougaard Nielsen & Nørgaard Pedersens Tegnestue.

Gladsaxe Teater og Gladsaxe ny Teater

Gladsaxe Teaters historie går tilbage til 1962, hvor lokalaviserne d. 20. december 1962 kunne fortælle, at "Omegnsteatret i Gladsaxe åbner om kort tid". Fra 1964 fik teatret til huse i Gladsaxe Gymnasium og daværende Buddinge Skoles aula. I 1996 blev en der lavet en tilbygning, som blev kaldt Væksthuset. Væksthuset var en intim teatersal med plads til 90 tilskuere, plads til produktudvikling, workshops, seminarer med mere.

Gladsaxe Gymnasiums aula var indrettet, så gulvet kunne vippes i flere niveauer og bruges til teater og koncerter. Hertil tegnede arkitekterne Eva og Niels Koppel stole, som lignede sofaer. Stolene kunne fjernes, så salen også kunne bruges til gymnastik og til at afholde eksamen i.

Gladsaxe Teater har haft store, visionære chefer. Først Bent Mejding, dernæst Preben Harris, Knud Poulsen, Christoffer Bro, Kaspar Rostrup og til sidst Flemming Enevold.

Gladsaxe Teater blev lukket på grund af økonomiske problemer med udgangen af sæsonen 2005/06, men genopstod i 2007 som Gladsaxe ny Teater med Kaspar Rostrup ved roret og en fantastisk Hamlet som premiereforestilling. Men økonomien kunne stadig ikke bære et teater i Gladsaxe, så i 2010 lukkede teatret endegyldigt.

Lægen kommer til byen

Da Johannes Schlanbusch kom til Buddinge i december 1905, var Buddinge en del af Gladsaxe-Herlev Sognekommune. Det var første gang, der bosatte sig en privatpraktiserende læge i Gladsaxe-delen af den store kommune. Før var folk taget til Nørrebro eller Lyngby for at gå til læge, og det blev de også ved med et stykke tid, efter at Schlanbusch var kommet.

Det var der flere gode grunde til. Gammel vane og ikke mindst at en læge skulle godkendes af sygekassen, førend folk kunne få tilskud, når de gik til lægen. Schlanbusch blev først godkendt af Gladsaxe Sogns Sygekasse tre måneder senere, 1. marts 1906. Men derfra gik det stærkt. Johannes giftede sig med Karentine, kaldet Karen, som også var læge. Hun passede klinikken, der optog en del af hjemmet. Han tog ud på sygebesøg.

Fra oktober 1906 blev Johannes Schlanbusch også udnævnt til fattig- og skolelæge for Gladsaxe-delen af kommunen. Det var usædvanligt. Først i 1946 blev det lovpligtigt at have skolelæger i kommunerne. I 1906 anede hverken sogneråd eller læge, hvad arbejdet indebar. I 1914 blev Johannes også valgt til formand for Gladsaxe Kommunes Sundhedskommission. Sundhedskommissionen skulle sørge for, at kloakker blev anlagt og vedligeholdt, og sikre at drikkevandet i brønde og haner var rent. Kommissionen skulle også give tilladelse til grisehold og give ibrugtagningstilladelse til nye boliger.

Johannes Schlanbusch døde i 1944. Hans hustru startede egen praksis i 1921, og den fortsatte hun med at passe flere år efter ægtemandens død. Deres søn overtog faderens praksis i Buddinge, og indtil 2010 praktiserede fortsat en læge Schlanbusch i Buddinge, nemlig Johannes’ barnebarn, Finn.

Distriktsjordemødre

Siden 1862 har danske jordemødre skullet føre protokol over de børn, de hjalp til verden – levende såvel som døde. Derfor ved vi en del om de jordemødre, der har arbejdet i Gladsaxe siden da. Der var privatpraktiserende jordemødre, og så var der en distriktsjordemor. Distriktsjordemoderen boede i Buddinge. Hun havde fri bolig og en lille, men fast løn. Til gengæld for den luksus skulle hun til gengæld principielt tage sig af alle fødsler i hele distriktet.

Gladsaxe og Herlev udgjorde tilsammen ét distrikt! Så det var meget stort! Og derfor var der også privatpraktiserende jordemødre, som folk med penge kunne benytte sig af. Jobbet som distriktsjordemor i Gladsaxe blev nedlagt i 1965. På den tid benyttede næsten alle fødende kvinder i miles omkreds sig af Astrid á Rogvis klinik, og Gladsaxe Kommune lavede en aftale med fru Rogvi om, at de ville betale for hjælp til de kvinder, der ikke selv havde råd. For det var bestemt ikke gratis at føde og få hjælp af en jordemoder. Til gengæld fik de nybagte mødre god mad, masser af søvn, og når de forlod klinikken efter cirka otte dage, fik de oven i købet en gave med hjem – et askebæger med klinikkens logo!

Læs mere om Gladsaxes jordemødre

Læs mere om Astrid á Rogvis Fødeklinik

Gladsaxe Sogns Sygekasse

Gladsaxe Sogns Sygekasse blev stiftet 21. februar 1869. Det var en for den tid ret typisk "arbejderforening", stiftet af velvillige og velmenende gårdejere som en hjælpe- og støtteforening efter princippet om hjælp til selvhjælp. Gladsaxe Sogns Sygekasse lå på det, der i dag er Rådhus Alle, men som dengang hed Kontorvej, altså midt i Buddinge By.

Forsikringsprincippet var det vigtigste i sygekassen, og hver enkelt ansøger blev nøje vurderet, inden han eller hun fik lov at blive medlem. I referatet fra bestyrelsesmødet 12. januar 1873 kan vi for eksempel læse, at bestyrelsen "nægter at optage hjulmand Lars Hansens hustru, da hun er svagelig".

I 1875 aftalte sygekassen og de lokale læger, hvordan der skulle være fast tilsyn med medlemmerne. De medlemmer, der boede for langt fra de lokale læger, der ikke var så lokale endda, fordi de boede i Herlev, Lyngby og på Nørrebro, blev slettet af medlemslisterne. Først i 1906 blev en privatpraktiserende læge i Buddinge anerkendt af Gladsaxe Sogns Sygekasse. Sygekassemedlemmerne fik også rabat på medicin, når de hentede den på Lyngby Apotek.

1. januar 1901 blev Gladsaxe Sogns Sygekasse statsanerkendt. Det betød statstilskud og mere ensartede ydelser for medlemmerne. Men det betød også, at den begravelseshjælp, kassen tidligere havde givet, måtte stoppes. Det var heller ikke længere muligt at optage gratis medlemmer, og hele den selskabelige del af sygekassens virksomhed faldt bort. Ikke flere skovture og fester.

I 1952 ændrede Gladsaxe Sogns Sygekasse navn til Gladsaxe Sygekasse. I 1961 blev kommunens to sygekasser, den i Søborg og den i Gladsaxe, lagt sammen. Ved loven af 9. juni 1971 om indførelse af offentlig sygesikring blev sygekasserne ophævet og deres arbejdsopgaver overtaget af kommunerne.

Gladsaxe Rådhus

I 1937 stod Gladsaxe Rådhus færdigt. Det var tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen, og det var et enigt sogneråd, der i 1936 havde ment, at den gamle Buddinge Skole var blevet for lille til de mange aktiviteter i en moderne bys forvaltninger. I 1908 da skolen var blevet omdannet til rådhus, var der cirka 3.000 borgere i kommunen. I 1937 var der over 17.000 borgere, og flere end 100 kommunalt ansatte på rådhuset. Den L-formede bygning var lavet med tanken om udvidelse for øje. Vilhelm Lauritzen forestillede sig, at der med tiden skulle bygges et spejlvendt L til at fuldende byggeriet.

I 1952 skete der det, at Gladsaxe fik "Gentofte-status". Det betød, at vi fik købstadsrettigheder og blev omdøbt til en kommune i stedet for en sognekommune, og den nye kommune fik en kommunalbestyrelse med en borgmester i spidsen, i stedet for, som tidligere, et sogneråd med en sognerådsformand i spidsen. Det var naturligvis de samme mennesker, der fik nye titler, men det betød noget i forhold til skat, skoler, budgetter med mere.

Med kommunens nye status var der også dømt vækst i antallet af ansatte på Gladsaxe Rådhus. Det var forudset, så tilladelsen til at bygge kom allerede i 1950. Men på grund af 2. verdenskrig, var der stadig mange restriktioner på byggeri, så fløj 2 stod først færdig i 1953, og den nye fløj blev bygget i sin tids stil og ikke som en spejling af bygningen fra 1937. Der var 827 ansatte på rådhuset i 1953. Før udvidelsen var selv gangene blevet brugt til kontorplads.

I 1986 blev den foreløbig sidste del af Gladsaxe Rådhus indviet. Arkitekten bag de nye fløje var Knud Munk. De nye fløje gav ikke bare plads til at samle en stor del af forvaltningerne og personalet under ét tag, den gav også byrådet en ny, unik, rund byrådssal, udsmykket af kunstneren Jens Birkemose. På det tidspunkt havde byrådet holdt møder i en barak i rådhushaven i tyve år.

Slangerupbanen og S-toget

Det var ikke en drømmeplacering, den nye Buddinge Station fik i 1906. Den lå ikke midt i Buddinge, som ønsket, men cirka en kilometer fra bykernen omkring det lille torv, der forlængst er erstattet af Buddinge Rundkørsel. Beboerne i Søborg havde også håbet på en anderledes placering. Og en station i Søborg, der på det tidspunkt voksede meget hurtigt.

Men den nye jernbane var ikke kun tiltænkt persontransport. Der lå en lang række store virksomheder, såsom kalkbrud, teglværker, grusgrave og gartnerier i både Gentofte, Buddinge, Bagsværd og Farum, som havde alvorligt brug for godstransport. Og fordi godstransport var den sikreste måde at tjene penge på, blev det hensynet til virksomhederne, der vejede tungest, da banens linjeføring blev besluttet.

Allerede året inden jernbanens åbning, var der en prøvetur for journalister. Det blev en stor succes. Journalisterne fik masser af god mad og øl, så humøret var højt. Det fik dog stadig ikke journalisterne til at synes om Buddinge. De skrev efterfølgende, at Buddinge Station aldrig nogensinde ville kunne lokke turister til, for stationen lå i 1905 stadig midt i ingenting. Der var en landevej og marker, småhuse og et par gårde. Buddinge Kro blev først åbnet i 1911. Hvis man gik en kilometer cirka hen til Buddinge By, lå der to købmænd og en større samling huse, men journalisterne havde ret i, at der ikke var noget, der kunne lokke en turist til stedet.

I 1956 begyndte arbejdet på viadukten under Buddinge Station. Inden da havde der været et utal af trafikulykker, fordi toget kørte lige over Buddingevej. I 1958 var viadukten færdig og klar til brug. Først i 1977 blev Buddinge S-station.

Buddinge omkring 1950-60

Stadig i 1950 var Buddinge lidt landsbyagtig. Men i 1953 begyndte udviklingen at gå stærkt. Først blev Ringvej B3 ført igennem til Buddinge Torv i 1953. Samme år blev fløj 2 af rådhuset blev bygget , og så blev byens rundkørsel anlagt til erstatning af det gamle torv. Foran fløj 2 af rådhuset hvor der i dag er rådhushave og statuen af en ung kvinde, stod der små huse og villaer. Rækken af småhuse blev først revet ned i anden halvdel af 1960’erne, mens rækken af småhuse på modsatte side af hovedgaden blev revet ned i 1960 for at give plads til Buddinge Centret. Buddinge Centret blev bygget som forretningsstrøg i forbindelse med det nye Tinghøjhus, og stod indflytningsklart i begyndelsen af 1964. I 1956 stod den tredje Buddinge Skole klar til indvielse, og det var den skole, der også rummede Gladsaxe Gymnasium. I 1968 kunne Buddinge Kirke indvies. Buddinge Sogn blev udskilt fra Søborggård Sogn, beboerne fra Buddinge hørte med andre ord førhen til i Søborg Kirke.

Schlanbuschs villa blev først revet ned i 1984 til fordel for parkeringspladser til både Kvickly og rådhus.

Buddinge Rundkørsel blev anlagt i 1957. Træet i midten havde tidligere stået ved gården, Lyngbakkegård. Træet fik elmesyge og måtte fældes i 1996.

Gladsaxe Hovedbibliotek

Allerede i 1940 fik Gladsaxe sit første hovedbibliotek. Det lå på Gladsaxevej og var tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen. Den samme arkitekt, som få år tidligere havde tegnet Gladsaxe Rådhus fløj 1.

Politisk var der et ønske om at gøre Buddinge til kommunens centrum. Det var derfor, det var her, der blev opført rådhus, gymnasium og hovedbibliotek. Første spadestik til det nye, store Gladsaxe Hovedbibliotek blev taget d. 20. februar 1978. En del huse måtte rives ned forinden og undervejs for at give plads til biblioteket. Det nye hovedbibliotek, som ligger ved siden af Gladsaxe Rådhus, er tegnet af arkitekt Erik Korshagen, og blev indviet i 1979. Kunstneren Bjørn Nørgaard stod for udsmykningen af bygningen. I forbindelse med åbningen 1. november 1979 blev også Robert Jacobsens vandkunst foran rådhuset afsløret. Den, der i folkemunde blandt andet kaldes cigarklipperen. Og som ikke er et springvand.

Skrevet af Eva Molin