Kolonihaverne

Flere af de kolonihaveforeninger, der i dag ligger på en del af Gladsaxe Bys jorder, lå oprindeligt inde i København. I takt med at storbyen voksede, flyttede kolonihaverne længere ud "på landet". Og Gladsaxe By var faktisk "på landet", dengang de første kolonihaver kom. Det skete i begyndelsen af 1940’erne, hvor Gladsaxe By stadig havde kirken som midtpunkt, men ellers primært bestod af småhuse, gartnerier, Gladsaxe Mejeri og Gladsaxe Rytterskole.

Arbejdet med at anlægge Gladsaxe Trafikplads gik først i gang i 1952, og vejnettet i Gladsaxe så bestemt ikke ud, som det gør i dag.

I dag er der tolv forskellige haveforeninger i Gladsaxe Kommune, heraf de otte på jord, der hører til Gladsaxe Bys markjorder. Tre er foreningsejede, en er privat og resten ligger på kommunalt ejet jord, der er udlejet til Kolonihaveforbundet.

De fleste kolonihavehuse ligger på en grund, der er cirka 400 kvadratmeter stor. Der er 925 grunde i Gladsaxe med den størrelse, og husene er op til 50 kvadratmeter store. I kolonihaverne må folk bo fast fra 1. april til 1. oktober hvert år, men reelt flytter mange ud ved påsketid, uanset hvornår påsken falder, og flytter hjem igen omkring efterårsferien.

På Signalvej, som også hører til Gladsaxe Bys markjorder, ligger en helt speciel haveforening, der hedder Signalhaverne. Her er 22 nyttehaver, hver med 200 kvadratmeter jord. Signalhaverne er såkaldte minihaver, hvor der kun må bygges et skur på højst fire kvadratmeter og hvor det er forbudt at overnatte.

 

Skrevet af Eva Molin