De øvrige gårde

Den Karl Christensen, der ejede Mørkhøjgård fra 1916 til 1931, ejede også Gyngemosegård. Gården lå ved nuværende Hjortestien, mens jorden bredte sig langt omkring. En stor del af Gyngemosegårds jord indgår i dag i Høje Gladsaxe Parken. Også Pilegård hørte en overgang med til Mørkhøjgård, men Pilegårds jorder blev meget tidligt udstykket, og i 1928 lå der ikke færre end otte gartnerier på gårdens jord.

En anden stor gård var Toftegård. Denne gårds jord købte arkitekt J.L. Meulengracht i 1930, udstykkede og omdannede til et nyt, stort beboelseskvarter. Selve gården blev dog liggende i den gamle Mørkhøj By, på hjørnet af nuværende Mørkhøj Bygade og Hjortestien. Gladsaxe Kommune købte selve gården og den jord, der hørte til i landsbyen. Gården blev revet ned i 1980, og Arbejdernes Boligselskab købte efterfølgende gården og resten af jorden og byggede rækkehusene på Hjortestien.

En anden stor gård, hvis ejere satte deres præg på Gladsaxe Kommune, var Enghavegård. Gården var i Cadovius-slægtens eje i fem generationer. En blev sognefoged, hvilket var den lokale politimyndighed, en anden blev formand for sogneforstanderskabet, altså svarende til borgmester, mens en tredje sad i Sognerådet. Også en senere ejer, der ikke hørte til slægten Cadovius, blev medlem af Sognerådet.

Endnu en gård var efter udskiftningen i 1772 blevet liggende inde i den gamle by ved gadekæret. Det var Annexgård. Gårdens jorder lå ved nuværende Maj Alle og Aprilvej, og blev udstykket af arkitekt J.L. Meulengracht i 1938, men selve gårdens bygninger og nærmeste jord lå ved gadekæret. Gården brændte i 1953, og A/S Mørkhøjhuse købte jorden og byggede rækkehusene på Bykrogen i slutningen af 1950’erne.

Den sidste gård, der er noget at sige om, er Torvegård, men den får sit eget afsnit.

Skrevet af Eva Molin