Toftegårdens Haveby

Selvbyggerhuse på Augustvej fotograferet omkring 1948-50. Foto: Agnes Sonne.

  

 

 

 

 

Det tog temmelig lang tid at få Lillegårdens Villaby bygget færdig. Meget længere tid end arkitekt Meulengracht havde forudset. Dét, han havde overset, var blandt andet, at for selvbyggerne var en af de største udfordringer at bygge en kælder.

Men af skade bliver man klog. Allerede året efter købet af Lillegårds jorder, nemlig i 1930, købte Meulengracht også Toftegårds jorder. Den blev også udstykket, men i første omgang bare udlejet til kolonihaver. Men i slutningen af 1930’erne fik kolonihavelejerne et tilbud af Meulengracht, som 258 af dem endte med at takke ja til. De fik lov at købe deres kolonihavegrund mod at bygge et hus efter Meulengrachts anvisninger. Og fordi husene i Lillegårdens Villaby havde vist sig at være for forskellige og for komplicerede, fik Toftegårdens Havebys nye indbyggere kun valget mellem cirka syv hustyper, hvoraf de to blev absolutte topscorere, da næsten 3/4 af de nye selvbyggere valgte ét af dem.

Toftegårdens Haveby svarer til området ved Juli-, August- og Septembervej samt en lille bid af Oktobervej.

Skrevet af Eva Molin