Flygtninge i Søborg

20. april 1945 tog tyskerne Søborg Skole i brug for at huse deres flygtninge. Flygtningene kom fra de områder, der nu var blevet erobret af Sovjetunionen, og de ville naturligvis allerhelst retur til Tyskland.

Lærere og elever fra Søborg Skole fik et døgns varsel til at rydde skolen, og i de efterfølgende mange måneder måtte alle fra Søborg Skole have husly på Marielyst Skole. Det betød, at ingen elever i de to skoledistrikter fik fuld undervisning, og det var naturligvis uholdbart.

Da krigen ophørte 4./5. maj 1945 var glæden naturligvis stor overalt, men især elever og lærere fra Søborg Skole glædede sig, NU måtte trængslerne da snart være forbi, så de kunne komme tilbage til deres skole? Men de tyske flygtninge var ikke sådan lige til at komme af med. De allierede var overhovedet ikke interesserede i at få flygtningene hjem, derfor måtte nogle blive op til fire år i danske flygtningelejre, førend de kunne komme hjem.

Så flygtningene på Søborg Skole blev i første omgang, hvor de var. Spærret inde på skolen, og helt uden mulighed for at gå udenfor skolens område.

I oktober begyndte rygterne at svirre. Skulle flygtningene flyttes væk fra Søborg Skole? 1. november kom svaret i Folkebladet. Og ja, det skulle de. Til det formål havde sognerådet udset sig Nybrogård og badmintonhallen. Der var bare lige det lille problem, at Nybrogård var privatejet af fru Schierbeck, der ikke havde spor lyst til at forlade sit hjem gennem 16 år. Og et andet lille problem opstod med badmintonhallen, nemlig at den faktisk ikke var til at opvarme til meget over 15 grader.

Men problemer er til for at løses. Chefen for flygtningeadministrationen, hr. Kjærbøl, der sorterede under indenrigsministeriet, fik justitsministeriet til at gå ind i sagen. Justitsministeriet beordrede derefter den lokale politimester i Gladsaxe til at udstede en ordre til ejeren af Nybrogård om at overdrage sin hovedbygning til sognerådet. Herefter skulle gården indhegnes, og der skulle indrettes tørklosetter. Da det var gjort, blev der placeret cirka 200 flygtninge i bygningen. Det skete på under en måned!

Og badmintonhallen skulle også indhegnes forsvarligt og indrettes med skillevægge, så der blev plads til cirka 70 mennesker i hvert rum. I alt cirka 500 mennesker kom til at bo i hallen. Men den var noget vanskeligere at indrette, og den stod da heller ikke helt klar, da flygtningene blev flyttet derhen i slutningen af november 1945. Skillevæggene og indhegningen var på plads, men varmen måtte de i første omgang undvære. 1940’erne bød på nogle af de hårdeste isvintre, vi nogensinde har haft i Danmark.

Først i august 1946 kunne de tyske flygtninge sendes hjem. Badmintonspillerne var meget bekymrede. "Har de tyske Flygtninge ramponeret meget? Hallen er vel helt ødelagt? Og det dejlige Gulv er vel traadt helt itu?" Sådan lød spørgsmålene, og ja, hallen var blevet slidt af den uventet hårde brug, men da malerne var færdige, var ethvert spor af flygtningene fjernet. Den første september blev hallen taget i brug igen, og hallen blev fortsat omtalt som den smukkeste badmintonhal i landet. Nybrogård gik ikke tilbage til fru Schierbeck, men blev indrettet til et syge- og plejehjem, der kunne tages i brug i 1949.

Skrevet af Eva Molin