Indianerlandsbyen

De 73 ensartede rækkehusene på Andersen Nexø Vej, Marienborg Alle og Vandtårnsvej blev bygget i vinteren 1924-25 og var klar til indflytning i sommeren 1925. Til hvert hus hørte et areal på 2300 kvadratalen. Der var tale om et storstilet forsøg, og bag forsøget stod nogle af drivkræfterne bag forskønnelsesforeningen, nemlig: Arkitekterne J.L. Meulengracht og Niels Gothenborg. Ideen var at lave bedre byggeri til en fornuftig pris. Men selv filantropi koster, og uden et tilskud fra statens nyoprettede boligfond på 365.000 kr. var gavlhusene forblevet et projekt på papiret. Der var faktisk kun én husmodel i den nye bebyggelse, men for det æstetiske syns skyld, var husene på højre side af gaden spejlvendt i forhold til dem på venstre side.

  

Søborg har to mere påfaldende byggerier, der adskiller sig fra andet p.g.a. ideerne bag og det synlige resultat. Der tænkes på kollektivhuset Høje Søborg og ”Indianerlandsbyen” ved Vandtårnsvej/Marienborg Alle og Andersen Nexøvej.

”Indianerlandsbyen" var et stort anlagt forsøg fra nogle af drivkræfterne bag Forskønnelsesforeningen på at lave bedre byggeri til en fornuftig pris. Forsøget startede i april 1914, hvor A/S Høje Søborg købte den gamle gård af samme navn med jorder. Bag aktieselskabet stod arkitekterne J.L. Meulengracht og Niels Gothenborg, begge knyttet til Forskønnelsesforeningens arbejde.

De to arkitekter lod opføre 73 ensartede gavlhuse med udnyttet tagetage og gavlene vendt ud mod vejen i årene 1924-25. Det var den første ens bebyggelse i Gladsaxe, og folk var ikke nær så begejstrede som arkitekterne. Der var tale om et storstilet forsøg. Ideen var at lave bedre byggeri til en fornuftig pris. Men selv filantropi koster, og uden et tilskud fra statens nyoprettede boligfond på 365.000 kr. var gavlhusene forblevet et projekt på papiret. Der var faktisk kun én husmodel i den nye bebyggelse, men for det æstetiske syns skyld var husene på højre side af gaden spejlvendt i forhold til dem på venstre side. Det tog ti år, førend alle husene var solgt, og folk begyndte meget hurtigt at sætte deres personlige præg på husene, så de i dag fremtræder meget forskellige, selvom grundplanen er ens. Det allerførste, der fik individuelt præg var i øvrigt, naturligvis, gavlene! Arkitekterne var meget langt fra tilfredse. I 1967 blev den katolske Johanneskirke bygget i samme stil som resten af gavlhusene.

De 73 ensartede rækkehuse på Andersen Nexø Vej, Marienborg Alle og Vandtårnsvej blev bygget i vinteren 1924-25 og var klar til indflytning i sommeren 1925. Til hvert hus hørte et areal på 2300 kvadratalen.

Skrevet af Eva Molin