Søborg Villaby

Udateret postkort fra Søborg.

 

 

 

 

  

Søborggård var den første gård i det område, vi i dag kalder Søborg, som blev udstykket. Det skete allerede i 1901, og dermed opstod ”Villabyen Søborg” ved Gladsaxevej, Marienborg Alle, Aakjærs Alle og Søborghus Alle.

Da grundsalget startede, så mange på foretagendet med skepsis, fordi Søborg lå så langt ude. Man manglede helt basale fornødenheder som trafikforbindelser, kloakering, vejbelysning, renovation, skoler m.m. Man kaldte stedet ”Pengeløse Overdrev”, men de nye tilflyttere havde den rette pionerånd, og grundene var billige: 15 øre pr. kvadratalen, udbetalingen var 100 kr., og man betalte så 10 kr. pr. måned, indtil man havde betalt i alt 400 kr. Derefter fik man skøde og kunne bygge hus på sin grund.

Mange startede med et lysthus og en køkkenhave, som blev besøgt om søndagen. Efterhånden byggede tilflytterne så helårsboliger i stedet for – ofte i to etager. Langt broderparten af de nye tilflyttere kom fra København, hvor de havde boet i en af brokvarterernes eller indre bys trange arbejderlejligheder. Tilflytterne var typisk håndværkere eller arbejdere, og de pendlede mellem København og Søborg – en vældig rejse dengang, hvor nærmeste sporvogn stoppede ved Nørrebrogade/Tagensvej en fire kilometers spadseretur fra Søborg.

Ved folketællingen i 1901 var der 697 personer i Buddinge incl. Søborg, i 1906 var folketallet oppe på 1552, og langt de fleste boede i det eksplosivt voksende Søborg. Da der i 1924 omsider blev etableret sporvognsforbindelse mellem København og Søborg Torv, gik det meget hurtigt med udstykning af de sidste gårde, hvorved også Søborgmagle villaby opstod. Enkelte gartnerier overlevede endnu nogle årtier, men da man nåede 2. verdenskrig, var det reelt kun Lundegård og Hyldegårds jorder, man endnu manglede at bebygge. Det var her, man i 1963 begyndte at bygge Høje Gladsaxe, hvor første beboer kunne flytte ind i februar 1964.

Skrevet af Eva Molin