Nødplan ved kraftigt regnvejr

Her på siden vil vi informere om, hvis der er udsigt til kraftig heldagsregn, som vil gøre det nødvendigt at aflyse de udendørs foreningsaktiviteter.

Transport og parkering

TAG CYKLEN
Hvis du har mulighed for det, så tag cyklen til Gladsaxedagen. Du skåner miljøet og skal ikke bruge tid på at lede efter de sparsomme parkeringspladser. Vi etablerer ekstra cykelparkering på dagen.

OFFENTLIG TRANSPORT
S-toget standser ved Buddinge Station, 200 meter fra Rådhuspladsen. Søborg Hovedgade er afspærret, så en række busser omdirigeres til Kildebakken bag Rådhuset.

PARKERING
Der er parkeringspladser mellem Rådhus Allé og Kildebakken, ved Gladsaxe Gymnasium og ved kulturhuset Telefonfabrikken på Telefonvej.

HANDICAPPARKERING
Der er handicapparkering på P-pladsen bag Rådhuset / Hovedbiblioteket samt på parkeringspladserne bag Rådhuset med indkørsel fra Kildebakken. 

Praktisk info

INFORMATIONSBOD
Informationsboden svarer på generelle spørgsmål og opbevarer glemte sager. Du finder den ved siden af idrætsaktiviteterne ved den store p- plads midt på Rådhuspassagen.

SAMARITTER
Beredskabsforbundet står parat til at ordne eventuelle småskader. Samaritterne har også adgang til hjertestartere. Du finder samaritterne over for Informationsboden.

TOILETTER / PUSLEPLADS
Der opstilles toiletter ved rådhusfløjen bag scenen i Rådhushaven og ved siden af infoboden og pladsservice. Der er også toiletter på Hovedbiblioteket i åbningstiden, samt pusleplads på 1. sal.  

HUNDE
Hunde skal være i snor. Der er en vandskål ved informationsboden.

Handicap-adgang

Der er handicapparkering på P-pladsen bag Rådhuset / Hovedbiblioteket samt på parkeringspladserne bag Rådhuset med indkørsel fra Kildebakken.

Der er handicaptoiletter på Hovedbiblioteket og ved rådhusfløjen bag scenen i Rådhushaven.

Der er adgang for kørestole til Bibliotekshaven i krydset mellem Søborg Hovedgade og Kildebakkegårds Allé.

Der er bænke i Rådhushaven, så man kan sidde ned og nyde koncerterne på Musikscenen.
 

Se kort med p-pladser her