Digital læring: Software

Coding Pirates spillet

I Coding Pirates spillet lærer man at kode en rute på et skattekort for Kaptajn Hack til en kiste, via symboler. Eleverne lærer flere kodefunktioner igennem spillet, lige fra at bevæge sig fremad, til at navigere via “hvis-udsagn” og udnytte “gå-til-funktionen”.

Spillet er tænkt til børn i folkeskolen bredt, og lærer børnene om kodeprogrammering:

“Det her med at ’gå tre skridt i solens retning’ eller ’hvis du ser denne palme, skal du dreje til højre’ – det er jo i virkeligheden kodesprog på samme måde, som hvis du skriver kunstig intelligens. Ideen er, at spillet er så visuelt, at man ikke behøver at kunne en masse kodesyntaks. Det vil sige, at man går direkte til designopgaven,” fortæller skaberen af spillet, Martin Exner

Download lærervejledningen til spillet her

..og Codebit Overview her  

Coding Pirates er desuden en landsdækkende forening med mere end 28 lokalforeninger. Foreningens formål er, at fremme børn og unges produktive og kreative it-kompetencer via afholdelse af klubaftener. Du kan blive frivillig, eller bruge nogen af de mange såkaldte ’screencasts’ piratbørnene har lavet. Det er demonstrationsvideoer, hvor piratbarnet forklarer hvordan de har lavet et givent produkt. 

KODU Game Lab

Skolestuen.dk skriver om KODU Game Lab:

Hvis du har elever, som er nysgerrige på hvordan spil til PC og Xbox bygges op, skulle du måske overveje at afprøve Kodu Game Lab, som er et gratis software udviklet af Microsoft til fremstilling af video/PC-spil vel og mærke målrettet brugere med intet eller kun et begrænset kendskab til programmering.

Med Kodu Game Lab installeret på computeren kan eleverne på en nem og intuitiv måde få afprøvet deres egne evner som spiludviklere via en meget visuel tilgang, som hverken kræver de store engelskkundskaber eller indsigt i indviklet programmering-kodesprog. Her kan udvikles spil i alle sværhedsgrader (til brug på PC eller XBox) og med de mange indbyggede variationsmuligheder rummer softwaren masser af sjove udfordringer både til nybegynderen og den avancerede multimedie-nørd.

Du kan downloade programmet her og finde det engelsksprogede undervisningsmateriale her.
Og så er der en masse videovejledninger til brugen af programmet her.

Plus Martin Exners lærervejledning til KODU Game Lab

Musikprogrammering med Sonic Pi

Lær dine elever i udskolingen at lave deres eget musik. 

Vejledning lavet af Martin Exner, som følger videoen, kan downloades her

Scratch

I Scratch kan eleven programmere interaktive spil og animationer, hvorefter de kan publicere dem til andre. Programmet kan være medvirkende til kreativ og logisk tænkning, og er ligesom KODU Game Lab bygget op om blokprogrammering. Platformen henvender sig til elever fra mellemtrinnet og udskolingen. 

Til Scratch findes der introopgaver og lærerressourcer på selve sitet, men du kan også finde en masse opgaver på Codekids.dk

Ted Talk af Mitch Resnick, skaberen af Scratch - om Scratch og om at gøre elever til digitale producenter.  

Scratch Junior  

Scratch Junior er, som navnet indikerer, Scratch for de mindre børn, og altså til de 7-10-årige. Det kan, i modsætning til Scratch, kun spilles på iPad. 

Lærer på Gladsaxe Skole og frivillig i Coding Pirates, Banyaroat Ou har delt en række lærervejledninger til Scratch Jr. med os – se dem her: 

Scratch Junior Interface Guide

1 - Can I make my car drive across the city?

2 - Can I make my characters dance?

3 - Can I make my characters run a race?

4 - Can I make my character dribble a basketball?

5 - Can I make a spooky forest?

6 - Can I make the sun set?

7 - Can I make the moon rise after the sun sets?

Banyaroat siger i øvrigt om programmering i undervisningsøjemed:

Programmering passer godt ind i faget natur/teknologi idet faget handler om hypotesedannelse/videnskabelig metode og eksperimenter. Faget handler om at prøve sig frem og lave forsøg, og det gør man i høj grad i programmering.

Programmering kan også være en god indgangsvinkel til at lære elever om genetik i biologi, da DNA jo også er en kode og gener koder for proteiner. Det kan være lettere at sætte sig ind i, når man selv har prøvet at skrive en kode der koder for noget bestemt. Fx som i 3D tegneprogrammet Blender, hvor en bestemt kode koder for en specifik farve. Det ser man jo også i biologien. Fx med blå og brune øjne. Her er der forskel i DNA-koden for genet.

I matematik kan det hjælpe eleverne til at forstå algebra. De lærer om variabler, altså at et tegn eller bogstav kan repræsentere en talmængde, hvilket kan komme dem til gavn senere når de skal arbejde med ligninger og funktioner. I programmering bruger man ofte funktioner. Det træner eleverne i abstrakt og logisk tænkning. I projektopgaver og OSO-opgaver giver programmering eleverne mulighed for at aflevere et anderledes kreativt produkt, som fx en hjemmeside eller et spil.”

Børnetube

Børnetube er en medieplatform henvendt til vuggestuer, børnehaver og andre institutioner for de mindste. Formålet med Børnetube er primært at sikre at institutioner har et godt og sikkert redskab til at kunne gemme, vise og dele oplevelser fra institutionen med sine brugere – børn som voksne. Derudover består tjenesten også i en række værktøjer, som understøtter institutionernes muligheder for at kunne dokumentere aktiviteter, via en række indbyggede medieværktøjer og apps.

Børnene kan fx lave deres egen e-bog

For inspiration, tag et kig på Børnetube-guide, der er både en oversigt over læringsværktøjer og læreplansforløb. 

Værktøjer

Læreplansforløb

Mennesker og sider, der beskæftiger sig med it-læring

Didaktor

Didaktor er Alineas blog og podcast, som er lavet til dig, der arbejder i eller med grundskolen. Her kan du finde blogindlæg og podcasts, som alle har fokus på lærerfaget og undervisning. Bloggen er skrevet af forlaget, men også af lærere, skolefolk og andre med indsigt i emner, der kan være relevante for os med interesse for skolen.

Se for eksempel

Podcast: Lær at kode med Mads Remvig og Martin Exner

Podcast om elevinddragelse med Danske Skoleelever

Blogindlæg om det at undervise med afsæt i digitale medier  

Mads Remvig

Mads Remvig er digital læringsvejleder og lærer på Beder Skole ved Aarhus. Han skriver tit indlæg og vejledninger, som ofte handler om kodning i folkeskolen. Mads har udgivet bøgerne Lær at kode hos Alinea.

Mads Remvig står også bag siden 4code, hvor han har samlet en masse ressourcer, materialer og links, til brug i undervisningen af kodning og programmering i folkeskolen.

Ligeledes har han lavet siden Skoleapps, hvor han skaber et overblik over det hav af apps, der kan bruges i en dansk skolesammenhæng. 

Desuden står han bag siden Codekids.dk, hvor du kan finde en masse elevopgaver, information om 3D-print, Hour of Code, apps til kodning, robotter, og så kan du finde materiale, som er både faginddelt og inddelt efter klassetrin.

Om siden skriver Remvig selv: Dette site er tiltænkt som en hjælp til de lærere, der vil arbejde med kodning og maker-aktiviteter i deres undervisning. På sitet er der dels link til de bedste kodningsværktøjer, dels en samling af opgaver som kan bruges direkte i undervisningen.

Mads har i øvrigt skrevet et fedt indlæg om kodning, og hvordan man kan arbejde med det i folkeskolen (..og ikke kun i matematik) og desuden en gennemgang af værktøjer, du kan bruge til undervisning i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. 

Digipippi

Kreakode.dk

..kan også følges på Facebook

KreaKode.dk er et projekt om programmering og efteruddannelse af lærere i Folkeskolen. Du kan her finde links til publikationer, tips og tricks, og onlinekurser i fx Scratch og Sonic Pi. Projektet ledes af Martin Exner og Lis Zacho og supporteres af Morten Misfeldt, Aalborg Universitet, Rikke Ørngreen, Aalborg Universitet og Kaj Østergaard, VIA University College.

Programmering Naturligvis

Programmering Naturligvis er et 2-årigt projekt, som indbefatter 14 programmeringsvejledere fordelt på 9 skoler i Aalborg Kommune. Visionen er, at alle lærere i Aalborg Kommune skal kunne hente inspiration her, til at inddrage programmering i deres daglige undervisning. På deres YouTube kanal kan du finde instruktionsvideoer til bl.a. MicroBit, og på siden kan du læse erfaringshistorier fra fx brug af Makey Makey i Håndværk og Design, Lego Mindstorm i 4. klasse og hvad Hour of Code er for noget. 

Programmering Naturligvis på Facebook

Programmering Naturligvis på YouTube 

Code.org

Code.org er en NGO, som har som vision at alle elever på enhver skole, har mulighed for at lære om computerteknologi og datalogi (computer science) på lige fod med biologi, kemi og matematik. Der er særligt fokus på at få alle med, lige meget hvilket køn, alder eller social klasse barnet har og tilhører. På siden kan du finde en masse kurser i kodning for alle aldersgrupper, og links til Hour of Code – for det er Code.org der arrangerer denne årlige begivenhed.

Men hvad er Hour of Code?

Hour of Code  

Hour of Code er en global bevægelse, som når ud til elever i mere end 180 lande. Alle, hvor som helst, kan organisere en Hour of Code begivenhed. Den består af en valgfri en-times introduktion, som findes på mere end 40 sprog. Eventet afholdes hvert år, i løbet af de første dage i december. 

Hvordan du holder en Hour of Code

Mors apps

Mors-apps er en blog som har til hensigt at gøre det lettere for dig at finde frem til de gode apps. Den er lavet af en lærer fra en privatskole i Kolding ved navn Rikke.

Infografik om visuelt programmeringssprog

Facebookgruppe: Kodning i skolen

Referat fra konference om kodning i Folkeskolen d.2.12.2015 på Storm P museet