Andre tiltag og initiativer i 2014

Skolestier i Værebro

Gladsaxe Kommune har i 2014, som led i en fysisk opgradering af Værebro Park bebyggelsen, som er et belastet boligområde, etableret en belyst cykelsti og gangsti mellem bebyggelsen og den lokale skole. Anlægget, som har kostet 2,1 mio. kr., er belyst og specielt designet, så det er trygt og sjovt for børnene at færdes på den. Stisystemet udbygges i 2015 for yderligere 0,7 mio. kr. Projektet er en del af et stort projekt om social balance i Værebro Park bebyggelsen i samarbejde med boligselskabet.

Supercykelstien Ring 4 Ruten

Gladsaxe Kommune har i 2014 udvidet cykelstierne på to mindre strækninger i Gladsaxe som en forberedelse til den kommende supercykelsti. Denne forventes indviet i 2016 når alle kommuner og Vejdirektoratet har afsluttet arbejderne. Opgraderingen til en supercykelsti koster i Gladsaxe ca. 1 mio. kr.

Mobilister – Cykelparkering mv.

Der er i 2014 påbegyndt opsætning af cykelparkering og overdækket cykelparkering ved vigtige S-busstoppesteder og på terminaler for ca. 0,7 mio. kr. Arbejdet afsluttes primo 2015.  Der i 2014 aftalt et samarbejde med Movia om at fremme kombinationsrejser. Projektudredning sker primo 2015.

Afmærkningsprojekter

På baggrund af forslag fra Cyklistforbundets lokale afdeling i Gladsaxe er i 2014 etableret reflekterende kantafstribning på udvalgte stier gennem naturområder, hvor det er ikke er muligt at opsætte stibelysning. Ligeledes er bilparkering på ensrettede veje i Marielyst flyttet til modsatte vejside af hensyn til cykeltrafikken.

Kampagner

Gladsaxe Kommune har også i 2014 været er en aktiv deltager i Cyklistforbundets kampagne ”Alle Børn Cykler” og kampagnen har også i 2014 været understøttet af en direkte opfordring fra borgmesteren til de enkelte skoler. Som i de foregående år har kommunens årlige festdag Gladsaxe Dagen, med mange tusinde deltagere, også i 2014 haft en lang række cykelaktiviteter og har, som i 2012 og 2013, været afholdt under sloganet ”Vi cykler til Gladsaxe Dagen”.


Antal deltagende skolebørn i Alle Børn Cykler
 

Årstal 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014*
Gladsaxe 334 341 246 925 2282 2188 3959 2107

Figur: Antallet af deltagende børn i Alle Børn Cykler har været stigende over en årrække. Dog ikke i 2014, hvilket formentlig skyldes tidspunktet for indførelse af skolereformen.

Formidling

Gladsaxe Kommune har på cykelområdet, som tidligere i 2012 og som paneldeltager i 2013, formidlet resultater på den Nationale Cykelkonference 2014.  Gladsaxe har i efteråret 2014 repræsenteret Samarbejdet omkring Supercykelstierne ved modtagelsen af en stor østrigsk delegation, som blandt andet skulle orienteres om koncept for supercykelstierne og Farumruten i Gladsaxe.

Kontakt

Veje og trafik

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 58 52
veje@gladsaxe.dk

Åbningstider

Mandag-Fredag: 10.00-14.00

Telefontider

Mandag-Fredag: 9.00-14.00

Cykelprojekter