Flishugning

Nu flishugger vi dit grenaffald igen. Vi flishugger hver mandag i perioden 14. marts til 17. maj.  Anden påskedag flishugges der ikke, men i stedet flishugges der tirsdag den 29. marts.

Vi flishugger i tidrummet fra kl. 7.00-17.30.

Bestilling

Du skal bestille flishugning på gladsaxe.dk/bestille-flishugning 

Du skal være opmærksom på følgende, når der flishugges:

  • Grenene skal lægges ud senest kl. 7.00
  • Grenene må maksimalt være 2 meter lange og maksimalt 25 cm i diameter
  • Du behøver ikke at "afgrene" større grene
  • Alle gren-ender skal pege i samme retning
  • Grenene skal lægges, så mandskabet nemt kan få grenene fra hinanden
  • Grenene skal ligge ved fortovskanten
  • Flisen bliver lagt i en bunke, der hvor flishugningen har fundet sted. Du skal sørge for at få kørt flisen ind på din grund senest to dage efter, at du har fået flishugget dine grene

Det tager vi ikke:

  • Hække kan flishugges, men rødderne skal skæres af.
  • Rødder og stød flishugger vi ikke. Det vil sige alle underjordiske plantedele.
  • Bambus flishugger vi ikke.
  • Grene med torne, som f.eks. roser, berberis og mirabelle flishugger vi ikke.
  • Træer, med søm og skruer flishugger vi ikke - f.eks. træer hvor der har siddet fuglekasser eller legehus i.

 


 

 

Kontakt

Miljø

Rådhus Alle 7
2860 Søborg
Telefon: 39 57 58 51
miljo@gladsaxe.dk

Åbningstider

Mandag-Fredag: 10.00-14.00

Telefontider

Mandag-Fredag: 9.00-14.00

Haveaffald