Skimmelsvamp

Skimmelsvamp er nogle små svampelignende vækster, der findes naturligt i jorden og på planter i naturen.

De findes desværre også i nogle huse, hvor de har gode betingelser, hvis der er fugtigt og der er noget materiale at leve af. De lever af organiske materialer, som for eksempel findes i støv, træ og tapet.

Hvordan ser skimmelsvamp ud?

Skimmelsvamp viser som oftest som sorte pletter og lugter af mug.

Hvilken betydning har skimmelsvamp for sundheden

Vi reagerer meget forskelligt på skimmelsvamp. Nogle opdager det ikke, men andre er plaget af det i forskellige grader. Symptomer kan være

  • Irriterede øjne, næse og luftveje
  • Hoste og trykken for brystet
  • Åndedrætsbesvær
  • Hovedpine

Nogle skimmelsvampe kan udskille mycotoksiner. Det kan give sig udslag i udslæt, hvis man rører ved den.

Hvad kan årsagen være til at man får skimmelsvamp i huset

Alle huse – nye som gamle – kan rammes af skimmelsvamp. Skimmelsvamp kommer steder hvor der er for meget fugt. Typiske steder er badeværelset, køkkenet og kælderen.

Hjælp til at fjerne skimmelsvamp

Før man går i gang med at fjerne skimmelsvamp er det vigtigt, at man først finder årsagen til svampen.

Det kan være et utæt tag, revner i facade. Kloak, afløb eller dræn der ikke virker efter hensigten. Mulighederne er mange.

Få eventuelt hjælp til opgaven af en professionel rådgiver, der er vant til at arbejde med skimmelsvamp.

Når skaden er udbedret kan mindre angreb på vaskbare overflader (eksempelvis glasvæv, klinker) fjernes ved at vaske med et desinfektionsmiddel (eksempelvis rodalon) eller anden klorholdigt rengøringsmiddel.

Materialer der ikke kan vaskes (eksempelvis isoleringsmiddel, tapet) skal kasseres.

Hjælp til at holde skimmelsvampen væk

Det er vigtigt at du sørger for at holde dit hus tørt. Det vil sige,

  • Luft ud mindst 2 gange dagligt (gennemtræk)
  • Stil ikke møbler eller andre ting direkte op ad ydermure.
  • Hæng ikke tøj til tørre indendørs. Bruger du tørretumbler, så sørg for ventilation mens den kører.
  • Sørg for ventilation mens du bader og laver mad.
  • Vask badeforhæng ofte.

Yderligere information

Husk at en husforsikring ikke altid dækker angreb af skimmelsvamp. Hvis du vil vide mere må du kontakte dit forsikringsselskab

På Boligejer.dk er der en guide, hvis du vil vide mere om skimmelsvamp 

Sundhed